Annonce
Debat

Læserbrev: Endnu en grim ghetto

Debat. Foto: Grafik fra Pixabay
Annonce

Læserbrev: Endnu en grim ghetto - denne gang på Sommariva. Et lukket afgrænset byområde løsrevet fra byens almindelige færdselssystem og liv og delvis gemt væk er en ghetto. Den slags by er ikke befordrende for hverken samfundets almindelige sammenhængskraft eller for beboernes selvopfattelse og pluralisme.

Helsingør Dagblad viste den 24. juni det projekt Byrådet har udpeget som vinder til at bebygge Sommariva-arealet, og det er forstemmende. For ikke mange dage siden havde vi højlydte kommunale beklagelse over at ejeren af det nydelige hus på Strandvejen 127 havde opgivet at renovere og ville bygge nyt.


Vi kunne have fået et flot stykke rambla-lignende udfaldsvej i forlængelse af Lappen som start på Nordkystens lyksaligheder. I stedet får vi endnu et bevidstløst stykke lukket skurbyggeri, lagt i skyggen af skrænt og træer.

Bertel Johansen


Og nu, få dage senere, berømmer Byrådet et grimt ghettobyggeri der i sin arkitektur ikke afviger nævneværdigt fra den midlertidige skurby der bliver opstillet til dets gennemførelse.

Tilmed indeholder plandisponeringen en nærhed til istidsskrænten og dens skovbevoksning der gør, at en stor del af bebyggelsen ikke vil se solen en hel del af året. Det kommer næppe til at fremgå af projektsalgsmaterialet, så de arme købere udenbys fra bliver slemt skuffede.

Tænk at hele otte byrådsmedlemmer og tre fagdommere med fine titler ikke kan finde på noget bedre. Nordre Strandvej er ellers et pænt sted der på strækningen kunne være udvidet til både allè og promenade med grøn midterrabat, og en fin bebyggelse med tilbagetrukne facade på sydsiden.

Vi kunne have fået et flot stykke rambla-lignende udfaldsvej i forlængelse af Lappen som start på Nordkystens lyksaligheder. I stedet får vi endnu et bevidstløst stykke lukket skurbyggeri, lagt i skyggen af skrænt og træer.

Der mangler kun et par automatiske pop-up-steler og et camera til at spærre for indgangen for at det bliver et ”guided community” som mange, også danske politikere, har travlt med at kritisere når de ser dem i udlandet.

Tretorngrunden blev misrøgtet, og nu også Sommariva. Forstemmende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Sådan gør du hvis....: Helsingør Kommune laver coronaguide til forældre

Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Annonce