Annonce
Helsingør

Læserbrev: Frihed, lighed og næstekærlighed

Annonce

Efter en udsættelse pga. coronapandemien, så afholdes der igen konfirmationer, hvor konfirmanderne, ved en højtidelig kirkelig handling, bekræfter dåben.

Og så er spørgsmålet, om de unge konfirmander helt forstår rækkevidden af at fortsætte den kristne tradition om konfirmation.


Frihed er ikke alle forundt her på jorden – tværtimod. Antallet af demokratiske lande bliver i disse år færre. Så friheden til at tænke og tale – under ansvar selvfølgelig – anfægtes, så også ytringsfriheden er blevet et stridspunkt her i Danmark – noget som vi nok ikke forestillede os for blot en generation tilbage.


Om de unge forstår, at årtusindgamle kristne værdier har medvirket til, at vi i Danmark lever i et demokrati, hvor begreber som frihed, lighed og næstekærlighed, er en naturlig del af vores hverdag – uden vi egentlig tænker over det – og hvor disse værdier også er fundamentet for vores velfærdssamfund, der i praksis nu har udviklet sig til en velfærdsstat.

En velfærdsstat fordi politikerne i større og større grad bestemmer velfærden gennem deres fordelingspolitik af samfundets økonomiske midler. Altså hvem, der har de bredeste skuldre til at bære det tungeste åg, så andre kan modtage støtte og hjælp, når de ikke kan klare sig selv. Altså omsorgen for næsten - udløst af næstekærligheden.

Frihed er ikke alle forundt her på jorden – tværtimod. Antallet af demokratiske lande bliver i disse år færre. Så friheden til at tænke og tale – under ansvar selvfølgelig – anfægtes, så også ytringsfriheden er blevet et stridspunkt her i Danmark – noget som vi nok ikke forestillede os for blot en generation tilbage.

Og ligheden er også truet. Det, at mand og kvinde har samme værd er en kristen hjørnesten, som ikke mange andre religioner deler, idet de ofte hævder mandens overlegenhed overfor kvinder og børn. Og lighed er også lige ret – en fundamental ting i et retssamfund, som nu undermineres af diverse minoriteter, som alle kræver særrettigheder. Hvis alskens særrettigheder imødekommes, så ændres alles ”ligeret” til at blive til den enkeltes ”særret”. Fællesskabet erstattes af individualisme.

Derfor er det vigtigt fortsat at kæmpe for frihed, lighed og næstekærlighed.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce