Annonce
Debat

Læserbrev: Hvorfor blev alle ikke inviteret med til Bakken?

Sidste skoledag for 9. klasses elever. I Foto: Torben Sørensen
Annonce

Læserbrev: Da min ældste søn begyndte i 1. klasse for 24 år siden, fik vi at vide til det første forældremøde, at skolen ikke kunne blande sig i, hvordan vi som forældre inviterede til børnefødselsdage og andre sammenkomster.

Men klasselæreren opfordrede os på det kraftigste til at tænke i fællesskabet og det sociale liv. Hun kunne, som lærer, nemlig se, hvad det gjorde ved de efterladte børn, og hvor meget det betød for deres trivsel, når de ikke var inviteret.

Nu, mange år efter, er det kommet mig for øre, at der i forbindelse med 9. klassernes sidste skoledag er elever, der ikke bliver inviteret med i partybussen til Bakken. Dette fordi nogen har bestemt, at de ikke passer ind.


Covid-19 lærte os samfundssind - evnen til at sætte sit hensyn til samfundet højere end egne interesser. Måske er dit barn ikke i “risikogruppen” for at blive smittet med dårlig trivsel, men ansvaret vil fortsat være kollektivt for at begrænse smitten.

Af Mette Hultgren, mor til 3 voksne sønner og 32 år erfaring professionelt med teenagere


I en tid, hvor konkurrencesamfundet præger de unge i form af adgangskrav, sociale medier og frygten for at falde bagud og blive efterladt, bliver jeg rystet og vred, når der er forældre til teenagere, som ikke formår at sætte lidt retning ved at spørge: “Hey, har I nu husket at invitere alle med?” Det burde være almen dannelse.

Som ung sidder man tilbage og tænker på den sidste skoledag, hvor man ikke var en del af et fællesskab. Det efterlader et unødvendigt grimt minde, og næste skridt på uddannelsesrejsen kan så påbegyndes med undgåelsesadfærd og en generel mistillid til andre mennesker. Udfordringer, som den nye uddannelsesinstitution skal bruge ressourcer på, så den unge kan få troen på fællesskabet tilbage.

Covid-19 lærte os samfundssind - evnen til at sætte sit hensyn til samfundet højere end egne interesser. Måske er dit barn ikke i “risikogruppen” for at blive smittet med dårlig trivsel, men ansvaret vil fortsat være kollektivt for at begrænse smitten.

Så kære forældre: Lev op til jeres ansvar ved at italesætte fællesskabet, hvis I selvfølgelig tror på, at det ikke blot er en floskel, men kan noget set i et samfundsmæssigt og bæredygtigt perspektiv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce