Annonce
Debat

Læserbrev: Kulpladsbyggeri med tak til Stift og Menighedsråd

Debat. Foto: Grafik fra Pixabay
Annonce

Læserbrev: Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Helsingør Kommunes afgørelse om dispensation fra kirkebyggelinjer til boliger på ’Kulpladsen’. Nævnet afviser dermed klage fra Danmarks Naturfredsforening. Foreningen fandt byggeriet i kirkens nærhed aldeles upassende henset til flere forhold, herunder højden og gene af indsigt til kirken.

Menighedsrådet ved Skt. Olai Kirke indgav i sin egenskab af ejer af kirken ligeledes klage. Efter indgivelsen af denne klage valgte et flertal af Menighedsrådet pludselig at trække klagen tilbage. – Ærgerligt. Havde kirken opretholdt sin klage, kunne Nævnets afgørelse, der blev en 2-4 afgørelse til fordel for kommunen - i stedet være faldet ud til fordel for kirken og byens borgere. Nævnets medlemmer kunne jo spørge sig selv om, hvorfor Nævnet skulle imødekomme Danmarks Naturfredningsforening, når kirken ikke sagde et kuk. Kirken måtte dog være den nærmeste til at varetage egne, legitime interesser og mene noget.


Det er lykkedes borgerne at få et kommende sognehus flyttet, men desværre er der nok ikke udsigt til en tilsvarende succes med hensyn til byggeriet på Kulgrunden

Tage Back


Menighedsrådets flertal frygtede, at en klage over kommunens dispensation ville ødelægge mulighederne for at opnå kommunens medvirken til byggeri af sognehus i kirkens umiddelbare nærhed; byggeriet ville kræve flere dispensationer. Herefter har en læserstorm af meningstilkendegivelser til Helsingør Dagblad formentlig fejet byggeri af sognehus på den påtænkte plads af banen. Altså stor ståhej for ingenting. Kirken er ikke rigtig på bølgelængde med borgerne i sagerne om Kulgrunden og sognehus.

Tilbage bliver, at et stærkt skæmmende byggeri på kulgrunden nu formentlig realiseres. Helsingørs borgere kan takke Stiftet for venlige udtalelser om projektet. Menighedsrådets flertal kan takkes for, at det ikke tog vare på kirke eller kultur. Det er lykkedes borgerne at få et kommende sognehus flyttet, men desværre er der nok ikke udsigt til en tilsvarende succes med hensyn til byggeriet på Kulgrunden. Men de kunne da give Thomas Kok, der er medlem af såvel Menighedsråd som byråd en passende hilsen ved det kommende valg til menighedsråd såvel som kommunevalget. Hans indsats til gunst for byggeriet på Kulgrunden fortjener da at blive husket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Taktikken, der forhindrede katastrofe: - Vi skulle for alt i verden forhindre, at branden spredte sig til andre gamle huse

Annonce