Annonce
Helsingør

Læserbrev: Vi vil ikke rive ned - vi vil bygge op

Annonce

Angående DR2's Deadline, søndag den 13. september.

Vi synes, at Aydin Soei, på vores vegne, godt kunne føre stærkere argumenter frem og have fastholdt Kaare Dybvad og ikke mindst socialdemokratiet på, om de er nyliberalister eller socialdemokrater. Er de det fri markeds aktører eller er de ansvarlige i forhold til den almennyttige statut og det faktum at den almennyttige boligbevægelse, altid har været en af de 4 store hovedhjørnesten i den socialdemokratiske arbejderbevægelse.

Den almennyttige boligbevægelse var oprindelig en socialdemokratisk medlemsorganisation med et halvkommunalt tilsnit, men formet som en medlemsforening med udpræget og grundlæggende beboer medindflydelse.

Som gamle tidlidsfolk i boligbevægelsen gennem snart 50 år, forlanger vi simpelthen af socialdemokraterne, at de nu tager stilling for eller i mod det almennyttige boligbyggeri.

Der er katastrofal boligmangel og alene i København er der ventelister på mere end 20 år for at komme i betragtning til en almennyttig lejlighed. Der foreligger siden et decennium tilbage af rapporter og dokumentation for behovet for at bygge 200.000 nye billige almennyttige boliger i Danmark. Det taler jo imod forestillingen om, at ville rive op til 40 % af den eksisterende almennyttige boligmasse ned i de udfordrede boligområder. Der er simpelthen behov for flere nye boliger end der er grundlag for at rive en eneste eksisterende almennyttig bolig ned.

Eller for den sags skyld at sælge dem til bygge- og boligspekulanter på det frie kapitale ejendomsmarked til en spotpris langt under den regulære markedsværdi.

Det har aldrig været socialdemokratisk politik eller den helt grundlæggende idé med det almennyttige boligbyggeri.

Så det er en ommer for Kåre Dybvad og Socialdemokratiet, som må hjem og læse lektier og komme igen med et nyt stærkt almennyttigt socialdemokratisk oplæg, der bygger på fremtidens behov for almennyttige boliger og én gang for alle gør op med nedrivning -og tvangsflytningplanerne.

Det forløb er ikke det historiske Socialdemokrati værdigt.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce