Annonce
Danmark

Dansk Erhverv: Lad offentlig-privat samarbejde skabe verdens bedste ældrepleje

Selv om borgerens eget valg er i høj kurs hos de ældre, har vi desværre set en bekymrende, ideologisk kamp mod private aktører på ældre- og socialområdet, skriver Brian Mikkelsen. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Kommunalvalget nærmer sig med hastige skridt, og fra Dansk Erhvervs side er vi klar til at sætte vores præg på valgkampen. For kommunalvalget er måske mere afgørende end længe. Vi ser ind i en periode, hvor landets byråd og kommunalbestyrelser skal finde løsninger, der kan imødekomme de store demografiske udfordringer.

I dag er der 11 personer i arbejdsstyrken for hver borger over 80 år. I 2040 vil der være seks personer. Og økonomisk set vil udgiften til det stigende antal ældre beløbe sig til knap 20 milliarder kroner i 2030.

Ændringerne i demografien er dermed af en udfordring og karakter, hvor vi ikke kan sige, at enten det offentlige eller private skal bidrage med løsningerne. Tværtimod forventer borgerne at kunne stemme med fødderne, hvis ikke de er tilfredse med den service, de bliver tilbudt, og det er uanset om den så leveres af en offentlig eller privat leverandør.

Annonce

Derfor skal vi tværtimod samle kræfterne om at gøre fremtidens ældrepleje til verdens bedste. Omdrejningspunktet skal være borgerens eget valg, hvor vi på tværs af offentlige og private skel samarbejder om at kunne levere den bedste kvalitet for den enkelte borger. I dag ser vi positive eksempler fra flere kommuner, som plejehjemmet Christians Have i Solrød, hvor kommunen og den private aktør er fælles om driften til stor tilfredshed for både beboere og pårørende.

Vi ser også, hvordan borgerens eget valg hjælper ældre, når det kniber med samarbejdet med kommunen. Her spilles bolden tilbage på borgerens egen banehalvdel og giver mulighed for netop at stemme med fødderne, hvis ikke kommunen leverer en tilfredsstillende service

Selv om borgerens eget valg er i høj kurs hos de ældre, har vi desværre set en bekymrende, ideologisk kamp mod private aktører på ældre- og socialområdet. Derfor satte vi os fra Dansk Erhvervs side for at undersøge, hvorvidt denne dagsorden faktisk har borgernes opbakning.

Resultatet vidner med alt tydelighed om, at borgerne ikke vil give afkald på retten til frit at kunne vælge ældrepleje, og den ideologiske politiske jagt på private aktører kan derfor bedst beskrives som forfejlet.

I en undersøgelse lavet af analyseinstituttet Norstat har vi spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne til deres syn på blandt andet privat hjemmepleje. Her svarer to ud af tre, at private godt må tjene penge på at levere hjemmepleje, såfremt kvaliteten er på mindst samme niveau som kommunens tilbud.

Resultatet vidner med alt tydelighed om, at borgerne ikke vil give afkald på retten til frit at kunne vælge ældrepleje, og den ideologiske politiske jagt på private aktører kan derfor bedst beskrives som forfejlet.

I Dansk Erhverv mener vi, at tiden netop er til samarbejde, hvis vi skal fremtidssikre den borgernære velfærd. Det gør vi ikke ved at stille modsætninger op, men i stedet ved at anerkende, at det offentlige og private er hinandens forudsætninger, hvis vi skal sikre et velfungerende velfærdssamfund. 

Derfor er det mit inderlige håb, at kommunalvalget kommer til at danne rammen om en bred og konstruktiv diskussion om, hvordan vi i samarbejde sikrer verdens bedste hjemmepleje med udgangspunkt i borgerens eget valg. Fra Dansk Erhverv er vi klar til at drøfte løsningerne, og vi håber, at kommunalvalgskandidater over hele landet vil samle bolden op.

De skriver Erhvervsklummen

Erhvervsklummen skrives på skift af:

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv

Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom, Nykredit

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer

Lars Sandahl Sørensen, direktør, Dansk Industri

Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv. Pr-foto
Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Ikonisk strandvejsvilla med en festlig historie solgt: - Der har været holdt nogle vilde abegilder

Helsingør For abonnenter

Benzinbiler forbudt: Her kommer de nye parkeringspladser til elbilerne

Helsingør

Varsel om forhøjet vandstand mandag morgen: - Kan føre til lokale kystnære oversvømmelser

Navne

Indian er blevet redet af tre generationer og sætter fortsat tempo på morgenturene i skoven: - Han er en god ven, der puffer til mig på dårlige dage

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Erhverv For abonnenter

Klar tale fra formand for erhvervs- og industriforening: 'Dybt foruroligende' sag bør ende i fyring

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Danmark

Løvkvists videoanalyse: Derfor er det særligt alvorligt, når profiler fra DF truer med at gå

Helsingør

Pludselig forsvandt et fast element på Kulturhavnen: Hvad er der blevet af den store 'affaldsfisk'?

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Helsingør

Hvad giver man et fyrskib i gave: En ganske særlig 115 år gammel grøn silkegave

Helsingør For abonnenter

Rift om boliger gør køberne mindre kræsne: - Pludselig larmer Kystbanen ikke så meget

Helsingør

Aleyna, Anton og Martine har testet tusindvis under pandemien: - Der er både sjove og ubehagelige oplevelser

Annonce