Annonce
Helsingør

Lange køer i Helsingør: 31 nye smittede på to dage

Tirsdag var der lang kø for at blive testet på Vapnagård. Foto: Lars Johannessen.
Med den nuværende udvikling kan Helsingør nå op på at have over 100 smittede på en uge.
Annonce

CORONA: 15 nye smittede mandag, og 16 nye tirsdag. Det er de seneste, lidt foruroligende smittetal fra Helsingør Kommune.

Tallene skal dog ses i sammenhæng med at der lige nu testes flere i Helsingør end normal. Regionens mobile testbus er i Helsingør hele ugen, og alene mandag blev der foretaget 376 tests på Vapnagaard.

Det kan man dog ikke aflæse af de tal, som Statens Serum Institut, SSI, offentliggør hver dag.  SSI offentliggør nemlig kun, hvor mange der er blevet testet for første gang, og der kan også være lidt forsinkelser, da ikke alle testresultater er klar samme dag.

I følge SSI blev 175 borgere fra Helsingør Kommune testet for første gang mandag, mens det tilsvarende tal tirsdag var 280.

I den seneste uge er der registrerede 81 nye smittede i Helsingør Kommune. Hvis udviklingen fra mandag og tirsdag fortsætter, så vil tallet i løbet af ugen stige til over 100 smittede.

Det fremgår tydeligt af de seneste tal, at det lige nu især er yngre borgere, der er smittet. Tæt på halvdelen af dem, der er blevet smittet i de seneste syv dage, 40 af 81 er under 40 år, og næsten en tredjedel, 26 er i alderen fra 10-19 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce