Annonce
Rejser

Gemt kulturperle i Aalborg - Lange Kunsthåndværk

Lange Kunsthåndværk er både bolig, galleri, butik, skulpturhave og koncertsted lige midt i Aalborgs midtby. Foto: Hanne D. Frette
Lange Kunsthåndværk i midtbyen er en af Aalborgs gemte kulturperler med galleri, butik og skulpturhave.

Det tager ikke engang et minut at gå fra gågaden i Aalborg og ned til et helt nyt univers.

I porten ind til nummer 15 tager familiehunden Sofus imod sammen med Kristian Langes vægmalerier.

Inde i butikken står hans far, Peter Lange, og er klar til at sælge flere familiemedlemmers kunstværker i ler og glas. Faktisk er han også til et af de fire børnebørns fødselsdagsfest, som familien fejrer i privatboligen på den anden side af gårdhaven. Så han går lidt til og fra, når der ikke er kunder hos Lange Kunsthåndværk.

Sådan er det at være selvstændig, og det ved Peter Lange alt om. Han og hustruen Lisbeth er anden generation af Lange Kunsthåndværk, der oprindelig var et pottemagerværksted grundlagt af hans forældre, Benny og Ester Lange, i 1968. Peter og Lisbeth Lange overtog det i 1982, men hans mor, som er i 90'erne, bor stadig sammen med familien i den gamle gård i Hjelmerstald.

Fakta

Adressen er Hjelmerstald 15, 9000 Aalborg.

Læs mere på www.langekeramik.dk.

Tredje generation

Peter Lange er udlært pottemager hos sine forældre og har alle årene arbejdet i ler. Siden da er det blevet udvidet med højbrændt porcelæn og stentøj. Lisbeth Lange udvidede i løbet af 1990'erne produktionen til også at omfatte glashåndværk.

Peter og Lisbeth Lange har to voksne børn og fire børnebørn. Sønnen Kristian Lange er arkitekt og arbejder også som kunstner, hvor han blandt andet har lavet værket "Du skal ikke save i den gren af familien du selv hænger på" til gårdhaven, som er en del af Aalborg Street Art-projekt på næsten 70 værker. Men han laver også tegninger, som kan købes i Lange Kunsthåndværk.

Datteren Louise Lange bor også i Hjelmerstald sammen med sin familie. Louise Lange, der er uddannet hos sine forældre, men også i udlandet, fremstiller keramik, stelvarer og forskellige specialproduktioner. Hun har blandt andet leveret altervaser til Vor Frue Kirke i Aalborg, som ligger få minutters gang derfra.

Annonce

Vandskulpturer

Den mere end 200 år gamle gård ligger lige der, hvor en af Aalborgs ældste gader slår et knæk. Selve turen ned ad de toppede brosten mellem de gamle, knaldfarvemættede huse, der ser ud, som om de bliver støttet af de meterhøje stokroser, er en oplevelse.

Hjelmerstald betyder egentlig hestestald. Området blev bebygget omkring midten af det 17. århundrede med stalde til byens mange heste.

Porten med Kristian Langes vægmalerier fører ind til skulpturhaven med flere af Peter Langes kendte vandskulpturer og det store gavlmaleri. I sommerperioden er der koncerter med en overraskende blanding af unge, lokale talenter og internationalt anerkendte musikere.

Er du heldig at være i gårdhaven, hvor der ikke er andre gæster, føles det som alt andet end at være et minuts gang fra gågaden og den travle midtby. Så er du i Langes univers. Og her bliver vandets rislen kun overdøvet af kirkeklokkerne fra Vor Frue Kirke.

Om sommeren er der ud over udstillinger også flere koncerter med alt fra lokale til internationale kunstnere midt i skulpturhaven, der ligger i baggården. Foto: Hanne D. Frette
I knækket af gaden Hjelmerstald ligger Lange Kunsthåndværk, der er en af Aalborgs skjulte perler. Familiehunden Sofus tager i mod sammen med sønnens Kristian Langes streetart. Foto: Hanne D. Frette
Annonce
Erhverv For abonnenter

Hornbæk blomstrer: - Vi får et fantastisk år

Danmark

Torsdagens coronatal: For sjette dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Barslund-boss vil tjene penge trods stort minus i regnskabet: - Det går faktisk rigtig godt i virksomheden

Rejser For abonnenter

Svenske fristelser: Gå i Tycho Brahes fodspor

Navne

Nu reagerer verdensstjerne: - Du lever videre i vores hjerter

Sport

Mikkel Hansens far efter neglebidende semifinale: - Jeg skal lige ind og skifte skjorte

Helsingør

Hørte du også bulder og brag i Helsingør torsdag eftermiddag? Her er forklaringen

Erhverv For abonnenter

Ilse Jacobsen er tilbage efter svær sygdom: - Jeg skal lære at passe bedre på mig selv

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Rejser For abonnenter

Boutique Hotel Wassersleben: Tysk badehotel med højt kulinarisk niveau

Hornbæk

Ejer af Det Fedtede Hjørne efter ballade og uro: - Vi kan ikke gøre noget ved, at de unge stiller sig uden for

Danmark For abonnenter

Dalls analyse: Der er ingen udsigt til politisk indgreb i sygeplejerskernes strejke - endnu

Helsingør

Covid-19 florerer i Helsingør-områder med få vaccinerede: Stikket holder corona-smitten væk

Helsingør For abonnenter

Per taber kampen mod sine plageånder: Derfor slipper vi aldrig af med måger

Helsingør

Knallertfører forsøgte at køre fra politiet: Endte med flere sigtelser

Annonce