Annonce
Sport

Laudrup: Uefa gav reelt ikke spillerne valgmulighed

Kampen mellem Danmark og Finland skulle ikke have været spillet færdig lørdag aften, mener Michael Laudrup. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Michael Laudrup mener, Uefa burde have udsat kamp mellem Danmark og Finland efter Christian Eriksen-kollaps.

Det kom bag på mange, da det lørdag aften blev besluttet at spille EM-kampen mellem Danmark og Finland færdig på trods af den chokerende situation, hvor Christian Eriksen kollapsede og modtog hjertemassage på banen.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) understregede, at det var spillernes eget valg. Landstræner Kasper Hjulmand fortalte efterfølgende, at spillerne var blevet stillet de to muligheder enten at spille kampen færdig lørdag aften eller at genoptage den søndag klokken 12.

Fodboldlegenden Michael Laudrup, der fungerer som ekspert på Viaplay, mente dog ikke, at der reelt var tale om valgmuligheder for spillerne.

Annonce

- De fik et valg, som ikke er noget valg. Spil videre i aften eller spil i morgen klokken 12. Det synes jeg ikke, er noget valg, sagde Michael Laudrup i Viaplays dækning sent lørdag.

Han forklarede, at spillerne oven på den oplevelse næppe ville have udsigt til at sove om natten, og derfor ville det være umuligt at spille en vigtig fodboldkamp søndag middag.

Han mener derfor, at det var forkert af Uefa at præsentere spillerne for kun de to opstillede muligheder.

- Man tager en beslutning så tæt på så stor en følelsesmæssig begivenhed, og det er det, jeg synes, er forkert. Der skulle Uefa bare have sagt: "Vi spiller selvfølgelig ikke mere i aften, og så skal vi nok finde ud af de muligheder, der er".

- Om man så skulle spille de sidste 50 minutter i morgen (søndag, red.) aften, i overmorgen (mandag, red.), eller den skulle blive 0-0, det er sådan noget, man kunne finde frem til, lød det fra Laudrup.

Kampen var afbrudt i næsten to timer, inden den resterende del blev sat i gang.

Anfører Simon Kjær blev udskiftet efter lidt mere end en times spil, da han ifølge landstræner Kasper Hjulmand følte sig ude af stand til at spille oven på de dramatiske begivenheder.

Beslutningen om at spille videre blev truffet, efter at Eriksen fra Rigshospitalet havde været i kontakt med sine holdkammerater.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Uefa.

/ritzau/

Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Dollar-milliardær har kastet sine penge og kærlighed på gammelt Helsingør-skib: Funchal får en ny chance

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

'Utrygt og alt for smalt' ved Strandvejen: - Vi kan ikke bare bygge vejen om

Sport For abonnenter

Fra favorit til konstant underdog: - Nu bliver vi straffet benhårdt hver gang

Nordsjælland

Kom gratis til debat om Helsingørs store kulturforbrug

Helsingør

Pegede på ansat: Dreng viftede med pistollignende genstand på burgerbar

Helsingør

Mens corona-smitten stiger: Mange flere af os skal behandles for senfølger

Erhverv For abonnenter

Thomas smed karrieren i skraldespanden og kastede sig ud som eventyrer: Siden har han ikke set sig tilbage

Podcasts

Lyt: Sport til alle! – og nu går kampen om kæderne i gang

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Sarah tog sit livs valg midt i personlig krise: - Min søn begyndte at skrige helt uhæmmet

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør For abonnenter

Politikere vil ikke have fartdæmpende sommer-løsning på Strandvejen: - En løsning skal være permanent

Helsingør For abonnenter

Kom med ind i hemmelig militærvilla på Nordre Strandvej: - Alle har altid troet, at vi var nogle farlige nogle

Erhverv

Jørgen går 'all in' på sin hobby med butik: - Jeg har lyst til at udleve min drøm

Annonce