Annonce
Helsingør

Lauritz.com: - Vi er ikke et logisk sted for hælervarer

Internet-auktionshuset Lauritz.com gør sig store anstrengelser for at hindre tyvekoster i et snige sig ind i sortimentet.  Foto: Lars Johannessen.
Internet-auktionshuset mener, at den eksponering, varerne får på Lauritz.com's hjemmeside spiller en stor rolle i kampen for at hindre tyvekoster i at snige sig ind.
Annonce

HELSINGØR: Lauritz.com en meget synlig aktør på markedet for brugte værdigenstande. Auktionshuset har tidligere været i  søgelyset i forbindelse med salg af stjålen kunst, men det ligger flere år tilbage.

Torben Madsen fra auktionshusets konceptafdeling understreger, at Lauritz.com i dag lægger store kræfter i at sikre kunderne mod tyvekoster.

En vare til salg på Lauritz.com bliver eksponeret voldsomt i auktionsperioden.

- Derfor er Lauritz.com ikke et logisk sted at sælge hælervarer. Stjålne varer kan afsættes mere usynligt ad andre kanaler, hvor sælger entrerer direkte med køber uden et formidlende, objektivt led, og hvor kunderne ikke skal vise ID. Derudover kan alle, inklusiv politiet og forsikringsselskaberne, følge med på www.lauritz.com online, hvilket de også gør, siger han til Helsingør Dagblad.

Annonce

Omfattende kontroller

For at kunne sælge på auktion hos Lauritz.com bliver alle kunder ført gennem et omfattende kontrolsystem. Det vil føre for vidt at opridse dem alle, men de indebærer blandt andet at navn, adresse og telefonnummer skal opgives.

Desuden skal alle sælgere vise billed-ID (fx kørekort, pas med videre). I systemet noteres hvilken form for ID, der er blevet vist samt ID-nummer. Der afregnes pr. bank, hvilket betyder, at man altid kan spore sælger via kontonummeret.

- Ved designvarer markeret med graveringer, som ikke stemmer overens med sælgers navn, skal vi se kvittering på køb. Derudover kontaktes politiet for en god ordens skyld for at sikre, at varen ikke tidligere er meldt stjålet, fortæller Torben Madsen..

Auktionshuset medvirker i kampagnen ”Hæler? – Ikke mig!” som Det Kriminalpræventive Råd har søsat onsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: Er Gud fra Færøerne?

Annonce