Annonce
Debat

LEDER: Helsingør Dagblad sat til salg

Chefredaktør Dorthe Carlsen
Annonce

Den 31. marts 2020: Det er ikke en sjov leder at skulle skrive, men der er ingen vej udenom.

Som man kan læse i pressemeddelelsen, som vi også bringer her i avisen, har vores ejere, North Media Aviser, besluttet at sætte Helsingør Dagblad til salg. Det er en afledt effekt af corona-krisen. Vi kigger frem i så store tab på annoncer i vores aviser, at bestyrelsen ikke ser anden mulighed end at sætte dagbladet til salg. Lokalavisen Nordsjælland bibeholdes, og vi forventer, at 4 medarbejdere flytter med.

Vi har lige selv fået det at vide. Vi har ikke rigtig tid til at sunde os. Avisen skal snart sendes til tryk. Nettet venter. Vi er sendt til tælling. I morgen tænker vi fremad.

Vi var stålsatte i troen på, at vi kunne udvikle og transformere os til en fremtid. Men det var før coronaen.

Vi forventer at kontakte forskellige mediehuse, men det er også sådan, at andre kan byde ind. Vi håber og tror selvfølgelig på, at det kan lade sig gøre, men vi ved også, at hvis det ikke lykkes at finde en køber, vil Helsingør Dagblad blive afviklet. Det vil ske ultimo april.

”Beslutningen er truffet med smertelig bevidsthed om Dagbladets kolossale betydning for lokalområdet. Det er et historisk værk til glæde og gavn for flere generationer, som har en naturlig plads i helsingoranerens bevidsthed. Det publicistiske samfundsansvar der medhører ejerskabet, er gennem flere års manglende rentabilitet blevet udfordret. Investeringsvilligheden til endnu et transformationsår var tilstede, ved godkendelse af projektplan for 2020. Et transformationsår med yderligere fokus på den digitale udvikling og øget medierådgivningskompetencer. Et udviklingsprojekt, som desværre afbrydes af Corona-krisens økonomiske konsekvenser.”, skriver Lasse Wulff Hansen, administrerende direktør i North Media Aviser, som ejer Helsingør Dagblad A/S.

Vi skal som sagt lige sunde os, men vi vil selvfølgelig, som altid, gøre hvad vi kan for at komme ud med en avis og net, som vi plejer, mens eventuelle forhandlinger står på.

Vi vender helt sikkert tilbage på nettet og i avisen med flere historier de kommende dage.

Send os en kærlig tanke og bær over med os, hvis stavefejlene er lidt mange i avisen og på nettet i morgen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Espergærde

Dusinvis af blomster til minde om afdød elev: - Helt ubeskriveligt at et ungt menneske mister livet

Debat

Klumme: Mød mig ved småt brændbart

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Coronavirus

Live: Pfizer kan ikke levere - Danmark får 100.000 færre doser i første kvartal

Annonce