Annonce
Helsingør

Lejere trukket i retten - nægter at flytte fra ghetto

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tvangsflytninger skal hjælpe boligområde i Helsingør af med ghettostempel. Men flere familier protesterer.
Annonce

Det var ikke alle beboere, der klappede hælene sammen og fandt flyttekasserne frem, da en boligforening i Helsingør sidste vinter meddelte en lang række lejere, at de skulle tvangsflyttes.

Næsten 100 lejligheder i bebyggelsen Nøjsomhed skulle have nye beboere. Målet var at komme af regeringens ghettoliste.

Men familier i 25 lejligheder protesterede. Derfor blev de stævnet af boligselskabet Boliggården, der driver bebyggelsen. Siden indvilgede flere alligevel i at flytte, og tilbage i sagen står otte familier.

Sagen fra Nøjsomhed var den første af sin art, der ramte det danske retssystem. Mandag mødes parterne for første gang i Retten i Helsingør.

Lejerne er repræsenteret af advokat Morten Tarp.

For ham handler sagen ikke kun om de berørte beboere i Helsingør. Den handler også om principperne bag regeringens ghettoliste, som er baggrunden for, at lejerne overhovedet er blevet opsagt.

- Det primære mål for os er, at beboerne skal have lov at blive boende. Derudover gør vi gældende, at reglerne er retsstridige.

- Og hvis domstolene mener det samme, vil det betyde noget for mange boligområder i Danmark, siger Morten Tarp forud for mandagens retsmøde.

Et boligområde defineres som en ghetto, hvis det har mindst 1000 beboere, og over halvdelen er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.

Desuden skal området opfylde mindst to ud af fire kriterier vedrørende beboernes uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetshistorik og indkomst.

Lejernes advokat mener, at familierne fra Nøjsomhed, der skal tvangsflyttes, er udvalgt på baggrund af deres etnicitet. Og i så fald er det diskrimination.

- Det ser ud til, at man har valgt at flytte beboere fra opgange, hvor en stor del af lejerne har ikkevestlig baggrund, siger han.

Men det afviser boligselskabet Boliggården, som driver Nøjsomhed.

Direktør i Boliggården Bent Frederiksen fortæller, at man har opsagt samtlige lejere i syv udvalgte opgange. Opgangene er valgt af praktiske grunde.

De er placeret i boligblokkenes gavle, hvor de eksisterende lejligheder vil blive ombygget, så de egner sig til ældre mennesker. Borgere over 50 år, der er i arbejde, vil få fortrinsret til boligerne.

- Vi har ikke set på beboernes etnicitet. Vi har set på, hvor det giver mening at lægge de nye boliger.

- I Nøjsomhed er der en stor repræsentation af borgere med anden etnisk baggrund. Det gælder i alle opgange, lyder det fra Bent Frederiksen.

Direktøren lægger ikke skjul på, at målet med tvangsflytningerne er at skabe større variation blandt lejerne for at komme af ghettolisten.

- Nøjsomhed slår ud på alle kriterier for en ghetto. Det betyder, at der ikke er et enkelt lille greb, vi kan bruge, for at ændre situationen, siger han.

Alle lejere, der er opsagt, har fået tilbudt en anden, tilsvarende bolig.

Efter mandagens retsmøde fortsætter sagen den 25. september. Afgørelsen ventes først i oktober eller november.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce