Annonce
Danmark

Life science-industri buldrer frem - men vil have mere af staten

Life science-industrien, her et laboratorium hos Novo Nordisk, efterlyser bedre rammevilkår, hvis den solide vækst i Danmark skal fortsætte. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Medicin, høreapparater og andet udstyr er blevet en kæmpe eksportsucces for dansk erhvervsliv. Branchen vil have hjælp til at fastholde endnu flere investeringer på dansk grund

Guldæg: Pengene vælter ind i den danske life science-industri, der dækker over flere end 1.500 virksomheder, som primært fremstiller medicin, medicinsk udstyr eller høreapparater.

Alene fra 2008 til 2019 steg eksporten med 163 procent til 142 milliarder kroner, og det gør life science, som branchen kalder sig, til et guldæg i dansk erhvervsliv. I den samme periode er life science vokset fra at udgøre ni procent til 19 procent af den samlede danske vareeksport.

Tallene fremgår af en analyse, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) offentliggør på en konference torsdag. Analysens formål er at kortlægge life science-branchens omfang i Danmark, og nu vil virksomhederne bruge analysen til at efterlyse endnu bedre betingelser for at fortsætte væksten i Danmark.

Life science er nemlig en branche, der yder et stort bidrag til samfundsøkonomien, mener vicedirektør Henriette Søltoft, Dansk Industri (DI).

5 hurtige om life science-branchen

  1. Industrien, der primært producerer medicin, medicinsk udstyr og høreapparater, omsatte i 2017 for over 225 milliarder kroner. Dermed udgør branchen 6 procent af den samlede danske økonomi.
  2. Fra 2008 til 2019 blev eksporten inden for life science næsten tredoblet fra 54 milliarder kroner til knap 142 milliarder kroner. Industrien udgør 19 procent af hele den danske eksport.
  3. USA er den absolut største aftager af produkter fra den danske life science industri med et salg til amerikanerne på 47 milliarder kroner i 2019. Kina er det næststørste eksportmarked.
  4. Den danske lifescience-industri ejede i 2019 aktiver i udlandet for 241 milliarder kroner. Det er 175 procent mere end i 2013.
  5. Branchen havde i 2017 i alt 47.543 fuldtidsansatte, og de får pæne lønstigninger. Den årlige lønvækst pr. medarbejder har fra 2008 til 2017 været 5 procent mod 1,7 procent for hele det private erhvervsliv.

- Det er en motor i dansk eksport, og det er blevet tydeligt under coronakrisen, hvor det ellers ikke ser godt ud for eksporttallene. Men når det ikke ser værre ud, så skyldes det, at vi har en stærk life science-industri, siger hun og understreger, at dele af industrien har været hårdt presset under coronaen.

Det gælder især den store, danske styrkeposition inden for høreapparater og andre hjælpemidler.

Annonce

Novo Nordisk stikker af

Specielt medicinalvirksomhederne stikker til gengæld af med insulinkæmpen Novo Nordisk som den klart største aktør. I 2019 omsatte virksomheden for 122 milliarder kroner og havde over 16.000 ansatte i Danmark.

Det kendetegner netop life science-industrien, at virksomhederne har en tæt tilknytning til Danmark.

- Skønheden ved den branche er, at vi har mange store, danskfødte virksomheder, der har stort set hele deres marked uden for Danmarks grænser, men alligevel bevarer en stor del af deres forskning og udvikling i Danmark, siger Henriette Søltoft.

Hele branchen investerede i 2017 for 15 milliarder kroner i egen forskning og udvikling, og dermed stod den for mere end en tredjedel af forskningsaktiviteten i det private erhvervsliv.

Annonce

Flere investeringer i udlandet

Selvom virksomhederne er danske, lægger de flere og flere investeringer i udlandet, og det bekymrer i DI. Siden 2013 er life science-industriens aktiver i udlandet vokset med 175 procent. Det skyldes i høj grad, at andre lande gør meget for at belønne virksomheder, der sender penge efter højtlønnede forskerstillinger.

Som en del af corona-redningspakkerne har dansk erhvervsliv ekstraordinært fået lov at øge fradraget for omkostninger til forskning og udvikling fra 103-105 procent til 130 procent i årene 2020-2021. Hver virksomhed kan maksimalt få et merfradrag på 50 millioner kroner.

Branchen ser gerne, at ordningen gøres permanent og at loftet for fradrag fjernes, da det vil gøre det langt mere attraktivt at bruge penge på dyre forskningsopgaver i Danmark.

- Vi skal have øget incitamenterne til, at virksomhederne vil investere mere i forskning. Det vil også tiltrække udenlandske virksomheder inden for medicinal- og medicobranchen, så de ikke bare har en salgsafdeling i Danmark, men også etablerer sig med udviklingsafdelinger. Det tiltrækker altid mange andre job, siger Henriette Søltoft.


Skønheden ved den branche er, at vi har mange store, danskfødte virksomheder, der har stort set hele deres marked uden for Danmarks grænser, men alligevel bevarer en stor del af deres forskning og udvikling i Danmark

Henriette Søltoft, vicedirektør, DI
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Forsinket vaccineplan chokerer rejsebranchen: 'Vil det så ske igen - og til det værre?'

Debat

Debat: Opsigelserne står i kø

Annonce