ESPERGÆRDE: Klokken cirka kvart i syv onsdag morgen rykkede politi og mandskab fra Helsingør Kommunes Beredskabs station i Espergærde ud til Kystbanesporet i Espergærde. Meldingen drejede sig om en personpåkørsel.
En person er afgået ved døden efter at være blevet ramt af toget i skoven 500-600 meter nord for Espergærde station, siger Nordsjællands Politi til Helsingør Dagblad.
I forbindelse med indsatsen blev togkørslen afbrudt mellem Nivå og Helsingør og erstattet af Togbusser.
DSB kører med Togbusser i pendulfart på strækningen og Togbusserne standser på alle stationer mellem Nivå og Helsingør. Togkørslen bliver genoptaget klokken cirka 10.45.
Togene holder i øjeblikket stille ml. Nivå St. og Helsingør St.
— DSB (@omDSB) January 20, 2021
Vi har Togbusser på vej, som vil køre i pendulfart på strækningen.
Det skyldes en personpåkørsel ved Espergærde.
København - Nivå er der enkelte aflysninger og længere rejsetid.
Se mere: https://t.co/YEUv7miPga pic.twitter.com/4YyDFcHG7c