Annonce
Helsingør

Lille stigning i smittede: 60 nye smittede i Helsingør på en uge

Antallet af nye borgere i Helsingør Kommune, der testes positiv med coronavirus stiger stadig lidt.

CORONA: Da Helsingørs borgmester Benedikte Kiær torsdag gjorde status for en udvikling, der havde givet 57 nye smittede på syv døgn, så var der een ting hun glædede sig over. At der ikke var kommet nye smittede på kommunens plejehjem og andre steder, hvor de mest udsatte borgere bor.

Den glæde kan borgmesteren forhåbentlig stadig have, men lørdagens coronatal viser tydeligt at virussen hverken tager hensyn til gammel eller spæd.


Det er lidt bekymrende, at syv af de nye smittede var i alderen fra 70 år og opefter.


Med lørdagens tal har Helsingør Kommune nu en incidens på 95,9. Det er en lidt kringlet måde at sige på, at næsten en ud af hver tusind borgere i kommunen blev registreret som ny coronasmittet i de seneste syv dage.

Annonce

Kun ni gode kommuner

Tallet kan lyde lavt, men er faktisk næsten fem gange så højt, som den kritiske grænse. I den sammenhæng er det kun en lille trøst, at der lige nu faktisk kun er ni kommuner, der ikke har et bekymrende højt antal nye smittede.

Fra lørdag til lørdag er der nu registrede 60 nye smittede i Helsingør Kommune.

Aldersmæssigt er der lidt over en tredjedel af de smittede, der er mellem 10 og 29 år, lidt over en tredjedel, der er mellem 40 og 59 år, og så er resten fordelt på forskellige aldersgruppe.

I den sammenhæng er det lidt bekymrende, at syv af de nye smittede var i alderen fra 70 år og opefter.

Selv om antallet af nye smittede er steget lidt i Helsingør, så overgås kommunen i Nordsjælland af Egdal, Rudersdal og Furesø, hvor antallet af smittede vokser endnu hurtigere.  På landsplan er det endnu en gang to vestegnskommuner, denne gang Brøndby og Høje-Tåstrup, der har allerflest nye smittede.

Sådan fordeler de senest smittede sig

60 personer fra Helsingør Kommune er registreret som nnye smittede i de seneste syv dage. Tallet dækker udviklingen fra lørdag den 17. til lørdag den 24. oktober.

0-9 år: 3 personer

10-19 år: 9 personer

20-29 år: 13 personer

30-39 år: 4 personer

40-49 år: 11 personer

50-59 år: 12 personer

60-69 år: 1 person

70-79 år: 6 persone

80-89 år: 0 personer

90 år eller ældre: 1 person

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce