Annonce
Hornbæk

Livreddere vil drøfte badesikkerhed med politiet

Et skilt markerer, at der er fare for understrøm ved Hornbæk strand. Foto: Lars Lindevall
Efter tirsdagens alvorlige ulykke i Hornbæk vil den Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste tage fat på politiet for at høre, om der kan gøres mere i forhold til skiltning og kontrol.
Annonce

HORNBÆK: Langt de fleste ulykker på Hornbæk strand sker i en zone, hvor der på et skilt ved molen står ‘livsfarligt at bade’. Samtidig har livredderne sat et banner op, som advarer om fare for understrøm.

Det farlige område tæt på stenmolen vest for havnen ligger uden for livreddernes zone - og det er der en klar årsag til, forklarer cheflivredder John Mogensen:

- Hvis vi gør det til livredderzone, så tror folk, at man bare kan bade. Og så er der endnu flere, der vil komme ud for ulykker. Vi vil gerne sende et signal om, at man slet ikke skal bade det sted, siger John Mogensen.

Annonce

Vil tage fat på politiet

Efter tirsdagens alvorlige ulykke, hvor tre børn blev fløjet til Rigshospitalet, vil Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste nu drøfte med politiet, om der kan gøres mere for at sikre, at folk ikke bader i de zoner, hvor det kan være livsfarligt.

- Det er en diskussion værd, om vi kan få politimesteren til at underskrive skiltene. Og det kan også godt være, at der skal være mulighed for, at politiet kan uddele bøder til folk, der bader steder, hvor det er forbudt. Det vil vi gerne tage en dialog med politiet omkring, siger John Mogensen.

Han fortæller, at livredderne bruger meget tid på at hjælpe mennesker, der bader steder, hvor de ikke må - og det betyder, at redderne ikke kan være til stede i de zoner, hvor de rent faktisk har vagt.

- Fra et livredningsmæssigt synspunkt er jeg ked af, at vi bruger så meget tid på at se mennesker bade, hvor man ikke må. For når mine folk bruger tid på det, så efterlader man dem, der har gjort det rigtige med fare for at drukne. Det skal man tage med i betragtning, når man overtræder reglerne, siger cheflivredder John Mogensen.


Det er en diskussion værd, om vi kan få politimesteren til at underskrive skiltene. Og det kan også godt være, at der skal være mulighed for, at politiet kan uddele bøder til folk, der bader steder, hvor det er forbudt

John Mogensen, livredder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce