Annonce
Helsingør

Lokal designer åbner showroom i Espergærdes gamle stationsbygning

I Espergærdes gamle stationsbygning har designer Marlene Corydon sit værksted og showroom, hvor hun producerer, udstiller og sælger håndlavede og unikke keramiske fliser.
Stationsbygningen på Espergærde station står ikke længere tom. Nu huser den et showroom og keramikværksted. Bygningens nye lejer håber, at hun kan skabe et samlingssted, der kan "skabe noget liv i byen".

ESPERGÆRDE: Der var spindelvæv og støv over det hele, da designer Marlene Corydon overtog den gamle stationsbygning på Espergærde station i starten af december måned sidste år.

Den karakteristiske bygning med de røde mursten, tunge trædøre og indbyggede bænke havde stået tom længe. Men nu er den rengjort og forvandlet til et showroom, der udstiller håndlavede fliser med Flora Danica-motiver, geometriske mønstre, lyse farver og små krakeleringer i glasurens overflade.

Den lokale designer Marlene Corydon har i denne uge åbnet et showroom og værksted, hvor hun producerer håndlavede keramiske fliser under navnet 'Nordic Tiles'. Samtlige rum i stationsbygningen er taget i brug - som værksted, hvor bøtter med glasur i mange farver er stablet og et lager af ler er stablet. I andre rum står store ovne, hvor hun brænder de keramiske fliser, som alle er "helt og aldeles håndlavede".

- Det er unika-fliser, der alle bliver lavet lokalt her på stationen efter gamle håndværkstraditioner men med moderne teknologiske hjælpemidler, siger Marlene Corydon, der er uddannet designer.

I det nye showroom kan togpendlerne og andre interesserede finde inspiration til enten køkkenet, badeværelset eller andre steder i hjemmet. Eller blot købe én enkelt flise med et blomstermotiv - som en anderledes værtindegave, foreslår designeren.

- Jeg har sammensat en farvepalette, som jeg synes er moderne og skandinavisk. Så kan man designe sin egen komposition - som en slags patchwork - af fliser, siger Marlene Corydon.

Marlene Corydon har selv har optegnet hvert enkelt motiv i hånden, som bliver trykt på fliserne, før de glaseres.  Foto: Nordic Tiles
Annonce

Et samlingssted for kunsthåndværk

Marlene Corydon bor selv i Espergærde og lejer den gamle bygning af DSB Ejendomme. Hun har gennem mange år været ansat i medicinalvirksomheden Coloplast i Humlebæk som industriel designer. Men for tre år siden sagde hun sit job op for at blive iværksætter og bruge sin kreativitet på at lave kunsthåndværk i keramik.

Marlene Corydon har en drøm om, at også andre lokale kunsthåndværkere i fremtiden kan udstille deres kunst i bygningen.

- Jeg kan godt lide, at man hjælper hinanden med at komme frem. Og med det her håber jeg, at  jeg kan skabe noget liv byen og lave et samlingssted, hvor der sker noget spændende, siger hun.


Jeg kan godt lide, at man hjælper hinanden med at komme frem. Og med det her håber jeg, at  jeg kan skabe noget liv byen og lave et samlingssted, hvor der sker noget spændende.

Marlene Corydon, designer fra Espergærde


Marlene Corydon fremstiller hver enkelt flise i hånden. Den gamle stationsbygning på Espergærde station huser nu - ud over designerens showroom - også hendes værksted, hvor hun fremstiller de håndlavede fliser. Foto: Sidsel Brandt Hasberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Divisions-formand kalder forslaget et frontalt angreb - eks-OB-direktør Thomas Christensen ser hele fodbold-verdens balance truet

Sport

Alle engelske klubber trækker sig fra udskældt Super League: - Vi begik en fejl, og det undskylder vi for

Annonce