Annonce
Helsingør

Lokal erhvervsfisker omlægger sit fiskeri

- Politikerne bør bruge Øresund som rollefarvand for andre farvande, så der bliver flere fisk, siger Søren Jacobsen, erhvervsfisker i Helsingør og formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri. Foto: Lars Johan

Fiskekvoterne forandrer erhvervsfiskeriet i Øresund. Fisker Søren Jacobsen opfordrer til at bruge det trawlfri Øresund som model for andre farvande i Danmark og EU.

Annonce

øresund: - Vi havde forventet dette udfald af kvoteforhandlingerne i EU, men en reducering på 60 procent af de torsk, vi må fange, kommer til at gøre ondt. For de fiskere, der går målrettet efter torsk, bliver det allerværst.

Søren Jacobsen, erhvervsfisker i Helsingør og formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, er allerede i fuld gang med at omlægge dele af sit fiskeri, så han går efter en mere blandet fangst - ud over torsk. Blandt andet fanger han søtunger, stenbiddere og fladfisk.

Allerede sidste år bestilte han nye garn hjem for at kunne omlægge dele af sit kystnære fiskeri i Øresund.

Kvoteforhandlingerne er dog også sluttet med et par gode nyheder, set med Søren Jacobsens øjne.

- Vi er glade for, at vi stadig må fiske i januar, som ellers også var foreslået som lukkeperiode. At vi med små fartøjer under en given størrelse må fiske inden for en vanddybde på 20 meter i februar og marts er også glædeligt, siger Søren Jacobsen.

Annonce

Model Øresund

Han mener, at politikerne nu skal overveje, om man i Danmark og andre steder i EU kan lave flere Øresunds-modeller i flere farvande.

- Trawlforbuddet i Øresund blev indført af hensyn til den massive skibstrafik. Men forbuddet mod trawlfiskeri viste sig at have den positive effekt, at vores farvand nu vrimler med fisk. Derfor lægger vi i foreningen op til nogle tilskudsordninger, der gør det muligt at omlægge fiskeri fra trawl til skånsomt også andre steder, eksempelvis i Lille- og Storebælt, siger Søren Jacobsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Miss Coffee er kommet på hjul

Annonce