Annonce
Erhverv

Lokal erhvervsleder om konkurser: - Der er flere på vej

Jacob Runge Olsen er indehaver og leder af malerfirmaet Runge Olsen. Foto: Torben Sørensen
Formanden for Erhvervs- og Industriforeningen, Jacob Runge Olsen, tror, at det stigende antal konkurser lokalt delvist hænger sammen med den manglende indtægt fra svenske turister.
Annonce

ERHVERV: Antallet af konkurser i Helsingør Kommune steg markant i 2020, men det er kun toppen af isbjerget, mener Jacob Runge Olsen, som er formand for Erhvervs- og Industriforeningen i Helsingør.

- Når vi kommer til marts, hvor den udskudte moms skal betales, kommer der til at være en bølge af virksomheder, som simpelthen ikke har pengene, forklarer han.

Annonce

Udligning

I andre områder af landet, for eksempel i Region Hovedstaden, tegnes et andet billede. Her er antallet af konkurser over de seneste år næsten halveret, men ifølge Jacob Runge Olsen "er det ikke et udtryk for, at det går godt".


Det, som gør sig gældende i Helsingør, er, at vi har en hel del oplevelses-virksomheder. De hører til blandt dem, der har været hårdest ramt af corona

Jacob Runge Olsen, formand for Erhvervs- og Industriforeningen


- Ved at udbetale momsen har man udskudt konkursen hos en lang række virksomheder, som alligevel var gået konkurs. Dermed ikke sagt, at man ikke skulle gøre det, forklarer han.

- En del af forklaringen kan blandt andet være, at dele af detailhandlen har mistet den store indtægt, de normalt får fra svenske turister, tilføjer formanden for Erhvervs- og Industriforeningen med henblik på, at kommunen er hårdere ramt end størstedelen af landets øvrige.

Annonce

Svær tid

Jacob Runge Olsen tror dog, at den nuværende statistik skal tages som et øjebliksbillede, og at antallet af konkurser på tværs af kommunegrænser med tiden udligner sig.

- Jeg er ret sikker på, at når året er omme, og vi kigger på statistikken, har Helsingør Kommune ikke været markant hårdere ramt i øvrige kommuner, siger han.

Formanden for Erhvervs- og Industriforeningen forklarer yderligere, at statistikkerne vidner om et skævt billede. For mens visse brancher af gode grunde er hårdt ramt, bevæger andre sig mere eller mindre upåvirket videre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

I coronaens skygge: Sport for de bedste

Debat

Klumme: Sociale medier

Annonce