Annonce
Helsingør

Lokal opbakning: Et julekort er blevet Hornbæks nye Kähler-vase

Et julekort, designet af John Bau, er blevet revet væk og hjælper Bertram, Juliane, Markus, Filippa og de andre elever fra 8. klasse med til et tilskud til forårets lejrskoletur til Tjekkiet. Foto: Lars Johannessen.
8. klasserne på Hornbæk Skole blev nærmest væltet af velvilje, da eleverne forsøgte at tjene lidt penge til næste års lejrskolerejse.
Annonce

JULEHJÆLP: Man kan straks se, hvor vi er. Det markante kirkespir, mastene fra skibene, omridset af havnen og den svenske kyst på den anden side efterlader ingen tvivl. Vi er i Hornbæk.

Hornbæks "skyline" har været afbilledet mange gange, men dette billede har på rekordtid fået en særlig status.  Det er nemlig motivet på et lokalt julekort, som på kort tid er blevet særdeles eftertragtet.

Dette juleeventyr starter i Tjekkiet, eller måske kan man snarere sige, at det er der, det forhåbentlig ender. For når 8. klasserne på Hornbæk Skole til foråret skal på lejrskole, så er det meningen at man skal derhen.

Eleverne har dog et problem, for det har været usædvanligt svært at samle penge ind til turen. For eksempel måtte en planlagt bilvask i skolegården aflyses. At drive en restaurant i forbindelse med skolens fødselsdag lykkedes heller ikke, lige som en bankoaften også måtte droppes.

Alle aflysningerne skyldes naturligvis corona, men hvad kan man så gøre? Her kom den grafiske  designer John Bau eleverne til undsætning. Han har tidligere lavet velgørenhed for forskellige projekter og det ville han også gerne gøre i år, men vidste ikke helt, hvad det skulle være.


Det har været en helt fantastisk respons. Vi kunne have solgt dobbelt så mange kort, og det her viser virkelig hvad Hornbæk kan, når man står sammen.

Berthel Berthelsen


Det kom Berthel Berthelsen, der er far til en elev i 8. klasse for øre, og han foreslog John Bau at hjælpe eleverne. Resultatet blev det særlige julekort, der blev trykt i høj kvalitet i et oplag på 1.000.

Så skulle eleverne "bare" sælge julekort til Hornbæk. Det viste sig at være overraskende let. Da Berthel Berthelsen på Facebook-siden "Vores Hornbæk" fortalte om julekortet. Kommentarbakken blev meget hurtigt oversvømmet med bestillinger.

Annonce

Sidste chance

Efter to dage blev Berthel Berthelsen nødt til at melde "udsolgt". Selv om det ikke er helt rigtigt. Forældrene har nemlig besluttet at en del af kortene skal eleverne selv bruge benarbejde på at sælge.

Omkring to-tredjedele af julekortene er nu købt og bestilt, og fredag og lørdag kommer nogle af eleverne til at finde postkasserne, hvor de bestille kort skal leveres. Resten af kortene vil andre elever sælge på gaden i Hornbæk. Det er ikke helt afklaret, hvornår eleverne kommer rundt, så man skal nok være lidt opmærksom hvis man vil have nogle af kort, der endnu ikke er solgt.

Efter interessen på "Vores Hornbæk" at dømme, så bliver de hurtigt afsat.

- Det har været en helt fantastisk respons. Vi kunne have solgt dobbelt så mange kort, og det her viser virkelig hvad Hornbæk kan, når man står sammen, siger Berthel Berthelsen.

John Bau har designet julekortene gratis og elevernes eneste udgift er således trykomkostningerne, samt de slid på fodsålerne, der kommer når kortene skal afleveres.

Annonce

Mere givende

Lige som Berthel Berthelsen synes John Bau, at opbakningen fra lokalsamfundet er noget helt særligt.

- Jeg har været med til at lave velgørenhed for andre sager, men det her har været meget mere givende for mig, siger han og fremhæver også den særlige Hornbæk-opbakning, når der er bruge for lokal hjælp.

Med indtægterne fra julekortet får eleverne fra 8. klasserne på Hornbæk Skole et godt tilskud til lejrskoleturen, selv om der gerne skulle samles mere ind, så udgifterne for den enkelte elev ikke bliver for store. Derfor vil eleverne i det nye år, lige som mange andre elever, der skal på lejrskole nok sætte nye initiativer i gang i det kommende år. Forhåbentlig uden flere benspænd fra coronaudviklingen.

Annonce

Kähler-vasen

Den store interesse for julekortet fra Hornbæk kan minde lidt om scenerne fra 2015, hvor danske forbrugere kæmpede om at få fat i en bestemt Kähler-vase, der på det tidspunkt ikke var så mange eksemplarer af. Vasen er dog efterfølgende blevet produceret i så store mængder, at den ikke længere er samleobjekt.

Det bliver postkortet fra Hornbæk måske, for der er ingen planer om at trykke flere end de 1.000 eksemplarer, der snart er solgt.  Formentlig bliver de fleste af kortene dog brugt til at, det de er sendt til: At sende en personlig julehilsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce