Annonce
Helsingør

Må ikke fjerne højt ukrudt: Stadion-skrænter er for stejle

Det er skrænter som disse på Helsingør Stadion, hvor ukrudtet står meterhøjt, men ikke kan fjernes. Foto: Lars Johannessen.
Kommunen har konstateret, at skrænterne på det 80 millioner kroner dyre stadion er anlagt forkert.
Annonce

HELSINGØR: Ukrudtet står mange steder meterhøjt på skrænterne rundt om banen på det kun et år gamle Helsingør Stadion på Gl. Hellebækvej, og det er der blevet klaget over. Det fremgår nu af et svar fra Helsingør Kommune, at kommunen ikke må sætte folk til at fjerne ukrudtet, fordi de forkert anlagte skrænter er for stejle.

Arbejdsmiljølovgivningen giver ifølge Helsingør Kommune ikke mulighed for, at der arbejdes fast på så stejle skrænter. I et svar på spørgsmål fra byrådspolitikeren Peter Poulsen fra Socialdemokratiet skriver kommunen, at skrænterne for tiden ikke bliver ryddet for ukrudt - med begrundelsen, at "de er for stejle til, at arbejdsmiljøloven tillader vores folk at gå på skråningerne med (og uden) maskiner".

- Anlægsarkitekter har set på stadion i foråret sammen med kommunens Center for Økonomi og Ejendomme, og man kunne konstatere, at skrænterne er anlagt for stejlt og ikke i overensstemmelse med de oprindelige tegninger. Og skrænterne er for stejle til, at man ifølge arbejdsmiljøreglerne må arbejde på dem, siger Lars Rich, direktør i Helsingør Kommune.

Annonce

Entreprenør gik konkurs

Situationen bliver vanskeliggjort af, at BNS, den entreprenør, som byggede stadion for Helsingør Kommune, tidligere på året gik konkurs. Kommunen kan derfor ikke få BNS til at rette op på fejlene i stadionbyggeriet til 80 millioner kroner.


Skrænterne er anlagt for stejlt og ikke i overensstemmelse med de oprindelige tegninger

Lars Rich, direktør i Helsingør Kommune


Problemerne skal drøftes på det førstkommende møde i Helsingør Byråds udvalg for idræt og fritid - et udvalg, som blandt andet Peter Poulsen sidder i.

- Jeg går meget op i arbejdsmiljø, men det er da helt grotesk, at vi på stadion har skrænter, som vi ikke kan røre ukrudtet på. Det skal vi da have udbedret hurtigst muligt, og jeg håber, at der er økonomi til det i de penge, som kommunen har tilbageholdt fra konkursboet. Men hvordan de for stejle skrænter overhovedet kunne blive bygget, når kommunen havde tilsyn med byggeriet, forstår jeg ikke. Der er noget, der ikke er gået, som det skulle, siger Peter Poulsen.

Annonce

Nu eller senere

Helsingør Kommune har over for konkursboet fra BNS rejst klage over de for stejle skrænter. Spørgsmålet er, hvor langt tålmodigheden med det voksende ukrudt og de stejle skrænter rækker.

- Udvalget for idræt og fritid må tage stilling til, om kommunen skal afvente resultatet af konkursbosagen, eller om vi skal gøre noget ved skrænterne af os selv, siger Lars Rich.

Det næste møde i udvalget for idræt og fritid er onsdag den 9. september.

Gik over prisen

Helsingør Kommune havde afsat 57 millioner kroner til byggeriet af et nyt stadion på Gl. Hellebækvej som erstatning for det helt utidssvarende stadion på Nordre Strandvej.

Prisen endte dog med at blive på over 80 millioner kroner.

Stadion blev indviet i august sidste år

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce