Annonce
Helsingør

Må ikke vende tilbage på mandag: - Jeg er virkelig skuffet

Mike Viking Nørgaard Hansen, som er elevrådsformand på Helsingør Gymnasium, er skuffet over, ungdomsuddannelserne ikke er omfattet den delvise genåbning på mandag. 
De ældste grundskoleelever kan se frem til formentlig at vende tilbage i skole mandag med to ugentlige coronatest for at sikre en forsvarlig genåbning. Imens må gymnasieeleverne fortsætte onlineundervisningen.

CORONA: - Jeg synes, det er superærgerligt, at gymnasieeleverne ikke er tænkt med ind i genåbningen på mandag. Jeg er virkelig skuffet.

Sådan lyder elevrådsformand på Helsingør Gymnasium Mike Viking Hansens første reaktion, da Helsingør Dagblad fanger ham over telefonen, mens han får lidt luft med en gåtur.

- Gymnasieeleverne har brug for at komme tilbage i skole. Mange snakker ikke med andre i hverdagen og mister motivationen. Jeg kan mærke, mange opgiver lidt, fordi de ikke kan se, hvornår det bliver bedre, fortsætter han.


Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne komme tilbage på samme måde som eleverne i grundskolerne. Vi er også villige til at blive testet to gange om ugen, og jeg tror, at mange faktisk ville være villige til at gå endnu længere.

Mike Viking Hansen, elevrådsformand på Helsingør Gymnasium


Efter et stormøde med alle landets borgmestre mandag, meldte regeringen ud, at de ældste grundskoleelever formentlig ville komme tilbage i skole på mandag.

Eksperter anbefalede i januar, at afgangsklasser i grundskolen og på ungdomsuddannelser kommer tilbage før studerende på videregående uddannelser. Samtidig har alle landets borgmestre været indkaldt til et stormøde mandag, hvor de blev bedt om at forberede testkapacitet af grundskoleelever to gange ugentligt.

Hvorvidt grundskoleeleverne rent faktisk kan vende tilbage til fysisk undervisning næste mandag, står dog endnu ikke helt klart, men vil formentlig blive afsløret på et pressemøde onsdag.

Annonce

Ingen social hjælpepakke

Kunne Mike Viking Hansen helt selv vælge, ville han prioritere gymnasier, ungdomsuddannelser, højskoler og efterskoler som det næste, der skal genåbnes.

- Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne komme tilbage på samme måde som eleverne i grundskolerne. Vi er også villige til at blive testet to gange om ugen, og jeg tror, at mange faktisk ville være villige til at gå endnu længere, hvis vi kunne få lov til at komme tilbage, siger han og fortsætter:

- Hvis jeg kunne vælge, hvad der skulle åbne som det næste, ville jeg klart prioritere gymnasier, højskoler og efterskoler. Steder, hvor unge er sociale. Erhvervslivet kan jo få økonomisk støtte gennem hjælpepakker, men der findes ikke sociale hjælpepakker til alle os, der går glip af en masse.

Annonce

Manglende fokus og isolation

Ifølge Mike Viking Hansen er der mange, der mentalt har det hårdt på grund af hjemsendelsen. Det er flere forskellige faktorer, der spiller ind:

- Jeg ved, mange har søskende, som også er hjemme. Det har jeg også selv, og det giver noget uro og larm derhjemme, som gør det virkelig svært at koncentrere sig om skole. Jeg føler mig dårligere stillet i forhold til mine eksamener. Jeg savner at se mine venner og være blandt andre mennesker.

Annonce

Ikke klar til eksamen

Også fagligt begynder onlineundervisningen at sætte sit præg. Mike Viking Hansen føler ikke, han har lært noget gennem online undervisning.

- Jeg var rigtig godt med i 1. og 2. g, hvor jeg syntes, jeg havde styr på mine ting og kunne gå op til mine eksamener og føle mig klar. Sådan har jeg det slet ikke nu. Jeg ved ikke engang, hvilken dag det er. Det hele flyder sammen for mig, og jeg føler mig ikke klar til at afslutte gymnasiet til sommer, siger han og afslutter:

- Lærerne prøver at få det hele til at hænge sammen, og de gør det, så godt de kan, men det fungerer ikke for mig. Jeg vil meget gerne tilbage i skole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Live: Tidlig FCH-føring hurtigt udlignet

Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

Annonce