Annonce
Helsingør

M/S Museet for Søfart nomineret til børnepris blandt landets største museer

Drømmeskibet på M/S Museet for Søfart er en kæmpe succes, der betyder, at museet nu er nomineret til en børnepris.

Drømmeskibet har betydet stærkt fokus på børn på museet i Helsingør.

Annonce

Museer: M/S Museet for Søfart i Helsingør er kommet i erfarent selskab.

Museet er nemlig nomineret til Børn i byen-prisen i kategorien "Bedste museum for børn" sammen med alle de største i landet, Nationalmuseet, Louisiana, Zoologisk Museum og Experimentarium.

- Indtil for knapt et år siden var vi et museum for hardcore søfartsinteresserede og for arkitektur-interesserede. Med åbningen af vores Drømmeskibet blev vi også et museum for børnefamilierne. Vores målsætning er at blive et sted, hvor alle tre generationer kan komme i fællesskab og få en oplevelse. Børn, forældre og bedsteforældre. På mange museer er det sådan, at man enten "parkerer" børnene eller forældrene går og keder sig. Her vil vi gerne have, at alle oplever sammen, siger Ulla Tofte, direktør for M/S Museet for Søfart.

Annonce

Besøgsrekord

For kort tid siden kunne museet også fejre en anden glad begivenhed med en ny besøgsrekord. Ca. 100.000 gæster besøger årligt museet i dokken, der også internationalt har fået et stort navn.

En tredjedel af gæsterne er nu børn.

- De museer, vi er nomineret sammen med til børneprisen, har arbejdet med børneformidling i 20 år. Vi har haft godt et halvt år til det og derfor er vi meget beærede over at være nominerede. Nu har vi opnået en balance, hvor vi synes, vi skal være, så der er plads til alle typer af gæster, siger Ulla Tofte.

Der kan stemmes på www.bornibyen.dk til og med den 27.oktober kl. 16.

Fakta

  • Her er de nominerede

  • M/S Museet for søfart

  • Nationalmuseet

  • Louisiana

  • Zoologisk Museum

  • Experimentarium

  • Sådan stemmer du

  • Hvis du også vil stemme, måske på M/S Museet for Søfart og Drømmeskibet, så kan du afgive din stemme på www.bornibyen.dk inden den 27. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Miss Coffee er kommet på hjul

Annonce