Annonce
Nordsjælland

Mange klager over studenter-larm

Det er en festdag, når de unge bliver studenter. Men nogle borgere mener, at festen varer lidt for længe. Foto: Torben Sørensen/kalabas.dk
Annonce

HELSINGØR: Kombinationen af høj temperatur og højt humør kan være fantastisk. Det kan også blive lidt for meget for nogle mennesker, hvis kombinationen også betyder højt støjniveau. Og det gjorde den i løbet af weekenden i og omkring Helsingør.

- Vi har haft mange anmeldelser af musik til ulempe i byen og på strandene og de steder, hvor studenterkørslerne er endt til fest. Folk ringer og anmelder, at nu er der blevet dyttet for længe, og nu er musikken for høj, fortæller vagtchef Camilla Priegel fra Nordsjællands Politi.

Annonce

Fester på strandene

Vagtchefen oplyser, at en del af anmeldelserne rykkede politiet ud på og fik reguleret støjniveauet - i nedadgående retning naturligvis. Andre henvendelser var der ikke mulighed for at gøre noget ved.

- Nogle håndterer vi, andre har vi ikke ressourcer til, fordi det trods alt er så massivt i de her dage. Men vi siger også til folk, at de må prøve at bære over med det, det er trods alt kun lige nu, ellers må de selv gå over og bede om, at der bliver skruet ned, forklarer Camilla Priegel.

Vagtchefen ved Nordsjællands Politi oplyser desuden, at der har været patruljer sendt af sted i situationer, hvor grupper unge mennesker har festet - blandt andet ved Marienlyst Strand og i Multiparken i Helsingør. Forsamlingsforbuddet har dog ikke været overtrådt, forklarer Camilla Priegel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce