Annonce
Erhverv

Massiv mangel på ansatte: - Uddannelsesniveauet er simpelthen for lavt her i kommunen

Søren Pape Poulsen blev sat ind i produktionen, da Claus Ishøy viste rund i Carmos lokaler på Højvangen i Espergærde. Foto: Kristoffer Hanberg Clemmensen
Den konservative partiformand Søren Pape Poulsen foreslår, at unge elever i folkeskolen skal have mulighed for at vælge en ugentlig dag på en virksomhed.

ERHVERV: To år.

Så lang tid har Claus Ishøy søgt en plastmagerlærling, men uden held. Han er administrerende direktør i Carmo, som huser omkring 80 ansatte i Espergærde, og som i sidste regnskabsår kunne notere sig for en bruttofortjeneste på svimlende 41 millioner kroner.

Alligevel har den grønne familievirksomhed svært ved at tiltrække specialiseret arbejdskraft som plastmagere og automatikmekanikere. Det, og meget mere, fortalte den administrerende direktør om, da blandt andre den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, og hans partifælle, borgmester Benedikte Kiær, fik en rundvisning i virksomheden.

Annonce

- Lige i øjeblikket redefinerer vi lidt rollerne i virksomheden, så vi bruger de faglærte bedst muligt. Er der nogle simple opgaver, får vi andre til at løse dem, så vi kan køre lidt længere på literen, fortalte Claus Ishøy.

- Langsigtet kan jeg se, at vi får en udfordring. Især med at gennemføre mange af vores bæredygtige omstillinger, supplerede han.

Claus Ishøy, administrerende direktør i Carmo, overtog virksomheden fra sin far. Foto: Kristoffer Hanberg Clemmensen

Vejledning

Claus Ishøy håber derfor, at politikerne vil hjælpe med at få italesat de mange muligheder for at arbejde som faglært over for de unge.

Først og fremmest skal vi åbne for den udenlandske arbejdskraft. Det vil hjælpe på kort sigt

Søren Pape Poulsen, partiformand for De Konservative

- Vi arbejder efter nogle af FN's verdensmål om en grøn omstilling, og netop den grønne omstilling fylder meget. Jeg tror, det ville hjælpe, hvis man bedre italesatte, hvordan de unge med faglærte uddannelser kan bidrage til den grønne omstilling, fortalte han.

Søren Pape Poulsen er enig i, at der fra politisk side skal skabes et større kendskab til faglærte uddannelser. Men også virksomhederne selv skal arbejde hårdere for at markedsføre sig selv, mener den konservative partiformand.

- Men først og fremmest skal vi åbne for den udenlandske arbejdskraft. Det vil hjælpe på kort sigt, forklarede Søren Pape Poulsen og fortsætter:

- På lang sigt skal vi selvfølgelig sørge for, at de unge mennesker, som ikke er i gang endnu, kommer i gang, ligesom vi skal vejlede bedre i forhold til at få unge ind på faglærte uddannelser.

Hvordan får I fortalt de unge det?

- Ja, det er spørgsmålet. Jeg tror der er flere ting. For nyligt foreslog vi, at man i ottende og niende klasse skulle kunne vælge at have en dag om ugen ude i en virksomhed, samtidig med at det ikke lukkede af for at tage en gymnasial uddannelse, svarede Søren Pape Poulsen.

- Måske skulle man se på at inddrage erhvervsråd og virksomheder i at komme ud på skolerne og fortælle de unge mennesker om de mange muligheder. Udfordringerne er jo også, at man kan blive så meget. Der er efterhånden ikke et levende menneske, som har styr på alle uddannelsesretninger, uddybede han.

Annonce

Lavt uddannelsesniveau

I øjeblikket kan man udelukkende uddanne sig som plastmager i Ribe og Hadsten. Begge byer ligger i Jylland, og det er et problem, mener Benedikte Kiær. Ikke mindst fordi Helsingør kommune har et stort antal plastvirksomheder.

Det var med maskiner i alle former og størrelser, da Benedikte Kiær blev vist rundt i Carmos produktionshal. Foto: Kristoffer Hanberg Clemmensen

- Uddannelsesniveauet er simpelthen for lavt her i kommunen. Der er for mange, der ikke tager en ungdomsuddannelse og en uddannelse derefter. Der er rigtig meget at samarbejde om mellem kommunen og Helsingør Handelsskole, forklarede Benedikte Kiær.

Hun fortæller, at Helsingør Kommune kæmper for at få flere uddannelser til byen. Et drømmescenarie, fortæller hun, ville blandt andet være at få en plastmageruddannelse til Helsingør.

- Det ville være fantastisk. Vi har ikke kun Carmo, vi har også mange andre og store virksomheder, som arbejder med plast, sagde hun.

Fra december 2020 til maj 2021 var der 110.000 forgæves rekrutteringer i Danmark, hvilket er det højeste antal siden foråret 2008, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten her

Helsingør For abonnenter

Fremmed kvinde fødte tre børn i Amandas hus: Nu skaber hun nyt liv i den gamle fødeklinik

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Radikale spidser: - Det er svært at se forskel på Kiær og Christoffersen

Helsingør For abonnenter

Svindlere prøver næsten dagligt at stjæle fra 85-årige Gert: - Det er noget forbandet svineri

Helsingør

Det endte godt: Farvel til Strien og ud til Laden

Hornbæk

Gasudslip i lokalt supermarked: Medarbejder kørt til tjek på sygehus

Debat

Debat: Pilen peger mod byens to store partier - ikke mod Donatzsky

Erhverv For abonnenter

Allan giver sit livsværk videre: - Det bliver ligesom at få min anden ungdom

Danmark For abonnenter

Linus er så psykisk syg, at han må bo på bosted: Pludselig blev han direktør i fire selskaber

Helsingør

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Sport

FC Helsingør måtte nøjes med et point mod bundhold efter rædselsstart

Hornbæk For abonnenter

En havneudvidelse har skabt splid i Hornbæk: Nu er en løsning på vej

Debat

Debat: Jeg kritiserer ikke alle offentlige ansatte

Annonce