KYSTBANEN: - Jeg overvejer kraftigt at finde et arbejde, der er tættere på mit hjem, så jeg kan cykle eller køre med bus. Jeg skal i hvert fald ikke længere være afhængig af Kystbanen.
58-årige Charlotte Tikjøb bor i Espergærde og arbejder som sygehjælper i Holte. Og hun er træt. Træt af de mange gentagende forsinkelser på Kystbanen.
- Jeg synes, det er enormt pinligt at komme for sent hele tiden. Min arbejdsgiver siger ikke noget til det og er meget forstående, men for mig er det meget frustrerende.
Charlotte TikjøbJeg regner forsinkelser og aflysninger ind, når jeg skal pendle. Men nu gider jeg ikke mere. Nu giver jeg op
Charlotte Tikjøb skal med Kystbanen fra Espergærde til Kokkedal, hvorfra hun skal nå en bus videre til Holte.
Den bus misser hun ofte på grund af forsinkelser på Kystbanen. Nogle gange er buschaufførerne søde at vente på toget, andre gange ikke.
Dårlig start
De mange forsinkelser gør, at Charlotte Tikjøb igen og igen får en dårlig start på arbejdsdagen.
Hun oplevede for nyligt at gå glip af et møde på grund af Kystbane-forsinkelser og hun har ikke tal på, hvor ofte hun er kommet en halv time for sent og dermed er gået glip af overleveringen fra dagholdet til aftenholdet.
- Jeg regner forsinkelser og aflysninger ind, når jeg skal pendle. Men nu gider jeg ikke mere. Nu giver jeg op, siger hun.
”Rigtig ærgerlig”
Tony Bispeskov, som er informationschef hos DSB, anerkender, at punktligheden i januar var rigtig skidt. Dog peger han på, at kundepunktligheden i februar ender på omkring 80 procent. DSB’s egen målsætning er en punktlighed på 87,4 procent.
Forholdt Charlotte Tikjøbs overvejelser har Bispeskov blot et at sige:
- Jeg er rigtig ærgerlig over, at hun overvejer at sige sit arbejde op.
DE 5 STØRSTE HÆNDELSER
De fem største hændelser i februar påvirkede hver over 1000 rejsende. De resterende hændelser påvirkede under 1000.
- 4. februar: Banedanmark manglede elektrisk spænding. Det forsinkede suverænt flest.
- 24. februar: Sporsikring på Nørreport fungerede ikke.
- 23. februar: Signalfejl mellem Østerport og Københavns Hovedbanegård.
- 18. februar: Banedanmarks radiosystem gik ned.
- 4. februar: Signalfejl.
De syv største hændelser, der resulterede i forsinkelser i februar, kommer fra Banedanmark. På plads otte og ni er såkaldte eksterne hændelser – nemlig stormen Nora – og på 10. pladsen er igen en hændelse hos Banedanmark.
Selvom den dårlige punktlighed bliver forbedret en smule i februar, ved Tony Bispeskov godt, at der hele tiden er noget at arbejde på:
- Man kan spørge – er 80 procent godt nok? Vi vil selvfølgelig gerne højere op og tallet viser, at der er noget ustabilitet, som pendlerne reagerer på, konstaterer han.
Tre aflyste tog
For et par uger siden oplevede Charlotte Tikjøb, at der var tre aflyste tog.
- Jeg var ellers taget ned på stationen 45 minutter før, jeg skulle møde, fordi jeg så tænkte, jeg havde god tid. Men det endte alligevel med, at jeg kom en halv time for sent, siger hun og fortsætter:
- Lille Nord har nogle gange været et alternativ, når jeg skulle hjem fra aftenvagt. Men det er ikke altid, jeg har orket den halvlange gåtur fra Mørdrup, hvis jeg har haft meget travlt på arbejdet.
10 største hændelser
Tony Bispeskov forstår godt pendlernes frustration. Dog påpeger han, at ser man på de 10 største hændelser, som resulterede i forsinkelser på Kystbanen i februar, så ligger otte af dem på Banedanmarks bord.
- Det ændrer ikke, at det er med DSB, at kunderne har en aftale med og at det derfor også er til os, de henvender sig, hvis der er problemer. Vores fokus er på, hvad kunderne oplever og hvad vi kan gøre ved det, siger Tony Bispeskov.
Når DSB opgør kundepunktligheden, ser de ikke på antal forsinkede tog, men på antal påvirkede passagerer. Derfor vejer forsinkede passagerer i myldretidstog, hvor der er mange med, tungere i statistikken end et tog klokken 23 om aftenen.
- Hos DSB læner vi os ikke bare tilbage, fordi de fleste problemer har været hos Banedanmark. Der er også en masse småting, vi kan skrue på, og det gør vi hele tiden for at sikre en så stabil drift som muligt, afslutter informationschefen.
Helsingør Dagblad har gentagende gange forsøgt at få Banedanmark til at svare på, hvad de gør for at løse problemerne på Kystbanen og hvad de gør for at forbygge problemerne fremadrettet. Banedanmark er ikke vendt tilbage på henvendelserne.
