Annonce
Helsingør

Mediehuse siger farvel til 21 medarbejdere

Mediehuset Nordsjælland og Hovedstadens Mediehus har tirsdag morgen gennemført 21 opsigelser for at sikre fremtiden for de to mediehuse. Foto: Lars Johannessen

Mediehuset Nordsjælland og Hovedstadens Mediehus har tirsdag morgen gennemført 21 opsigelser for at sikre fremtiden for de to mediehuse.

Annonce

Tirsdag morgen har Hovedstadens Mediehus og Mediehuset Nordsjælland gennemført en række tilpasninger af organisationen for at sikre fremtiden for de to mediehuse.

I alt er 21 medarbejdere blevet opsagt.

Hovedstadens Mediehus udgiver ni ugeaviser i Københavnsområdet, mens Mediehuset Nordsjælland udgiver Helsingør Dagblad og Lokalavisen Nordsjælland.

De to mediehuse blev 1. maj overtaget af Jysk Fynske Medier, der i forvejen driver en lang række dagblade, ugeaviser og andre aktiviteter. Derfor har afskedigelserne især berørt fællesfunktionerne.

Desuden er der varslet outsourcing af distributionen af Helsingør Dagblad.

Peter Hagmund, der er chefredaktør på Helsingør Dagblad og Lokalavisen Nordsjælland, understreger, at de mennesker, der er blevet opsagt "alle har ydet en stor indsats for Helsingør Dagblad eller for Lokalavisen Nordsjælland".

- De vil blive savnet som kolleger og som mennesker, for de har været en integreret del af mediehuset. Sagen er bare, at det har været nødvendigt at opsige dem. Helsingør Dagblads økonomi har, som de fleste sikkert ved, været anstrengt, og derfor er det helt afgørende for dagbladets fremtid, at vi får bragt udgifter og indtægter i bedre balance. Det er sket med dagens opsigelser. Men det gør selvfølgelig ikke dagen til en god dag, for det er aldrig en god dag, når mennesker bliver opsagt, siger chefredaktør Peter Hagmund.

Ifølge Bjarne Munck, der er viceadministrerende direktør i Jysk Fynske Medier, betyder tilpasningen, at første del af planen om at skabe en fornuftig og fremtidssikret forretning, både i København og i Helsingør, nu er gennemført. Herefter kan vi fokusere på at udvikle forretningen i de to mediehuse, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Miss Coffee er kommet på hjul

Annonce