Annonce
Helsingør

Menighedsrådsvalget i Helsingør Provsti forløb uden problemer

Helsingør Domkirke, set fra Kirkestræde.
Folkekirkens store valg blev afviklet i går – ca. 12.400 frivillige har nu kurs mod landets menighedsråd, men alle lokale resultater kommer først om en uge.
Annonce

MENIGHEDSRÅDSVALG: Tirsdag den 15. september var en i kirkelige øjne historisk aften. Da skulle de omkring 1.670 menighedsråd landet over vælge nye rådsmedlemmer for en fireårig periode. For første gang skulle menighedsrådene i går aftes sammensættes efter den nye lov om valg til menighedsråd, som Folketinget vedtog i 2018.

Den nye lov med en helt ny valgform betyder, at folkekirkemedlemmerne holdt Valgforsamling, hvor de efter en åben debat mellem kandidaterne valgte de nye menighedsrådsmedlemmer.

De 10 sogne i Helsingør Provsti holdt alle deres egen Valgforsamling og der blev lyttet og spurgt til kandidaternes synspunkter. Derefter blev der holdt en hemmelig og skriftlig afstemning blandt de fremmødte folkekirkemedlemmer.

Annonce

Tilfredshed med valghandlingen

- Vi havde godt fremmøde, god plads i kirkerummet, sprit og så videre, så corona-problemet ikke blev et problem. Arrangementet fungerede upåklageligt. Vi havde indtjekning ved kirkedøren, og kun stemmeberettigede kunne komme ind. Spørgelysten var måske ikke så stor, men der blev spurgt lidt ind til kandidaternes kirkelige retninger, for eksempel om kandidaten var grundtvigianer eller til Indre Mission. Samlet set var der tilfredshed med hele arrangementet, synes jeg, siger menighedsrådsmedlem i Helsingør Domkirke, Merete Svalgaard Knuhtsen.

Annonce

Endnu ingen resultater

Men selv om valgforsamlingerne nu er afviklet, kan de endelige, samlede tal for menighedsrådsvalget samt de valgtes navne endnu ikke opgøres - eller i hvert fald offentliggøres. Men det skal ske på tirsdag fra kirkerne, på hjemmesiderne og i lokalaviserne.

Det er lovfæstet, at der skal være en uges frist for valgbestyrelserne til rent fysisk at indtaste de mange lokale sogneresultater i det centrale valgsystem.

Nogle steder kan det være, at der efterfølgende skal være såkaldte udfyldningsvalg, fordi man mangler kandidater – mens der andre steder kan være et traditionelt afstemningsvalg mellem to eller flere lister. Nogle kan indleveres efter Valgforsamlingen, som altså er overstået. Men første søndag i advent, når et nyt kirkeår begynder, vil de nye råd med sikkerhed være klar til arbejdet.

FAKTA

Tirsdag den 22. september: Frist for indtastning af valgresultat i valgsystemet

Tirsdag den 6. oktober: Ekstraordinær valgforsamling om ledige pladser i menighedsrådet

Tirsdag den 13. oktober: Frist for indlevering af kandidatlister med stillere

Tirsdag den 17. november: Evt. afstemningsvalg mellem to eller flere lister

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce