Annonce
Helsingør

Meretes skypeforbindelse reddede 1800-tals-festen

Ny teknik, knofedt og hjerteblod er en væsentlig grund til at man i starten af august både kan se gamle træskibe, se flotte 1800-tals kostumer og drikke kongevin til Sundtoldens Dage. Selv om coronaen forsøgte at spænde ben.
Annonce

HELSINGØR: Et kæmpeoptog ned gennem byen, pop-op sundtoldsboder og processioner og måske små forestillinger med frivillige i 200 år gamle sundtoldsgevandter. Det er er noget af alt det, man desværre ikke kommer til at opleve i Helsingør gader i  år.

- En for en blev planerne skudt ned, fortæller Merete Nygaard, fra Museerne Helsingør, der er projektleder for Sundtoldens Dage.

Hvis man tror, at de kuldkastede planer fik Merete Nygaard til at give op så tager man fejl. Ganske vist kommer der ikke et Sundtoldsmarked i år, men i stedet er der lavet et ganske ambitøst program for Sundtoldens Dage, der finder sted fra den 8. til den 15. august.

Annonce

Fantasirigdom

Sundtoldens Dage indledes med kapsejladsen Øresund på Langs. De gamle træskibe sendes afsted med kurs mod nord fra Tuborg Havn om formiddagen, og fra om eftermiddagen kan skibene ses i Helsingør Havn.

Det sidste arrangement i Sundtoldens Dage skulle have været Sundtoldmarkedet, men det er aflyst i år, da man ikke kan presse 16.000 mennesker sammen på havenområdet uden at overtræde coronareglerne.  I stedet sluttes der af med tre forestillinger med gøglere på line. Det er et meget godt udtyk for den fantasirigdom, der er taget i brug.


- Det var svært, når man ikke måtte være sammen med sin kolleger og ikke måtte være på kontoret, men vi blev reddet af Skype, siger Merete Nygaard.


På forhånd var ambitionerne store, da ideen om at samle en masse maritime aktiviteter i en sundtoldsuge blev lanceret. Så kom Corona og alting blev meget mere besværligt.

- Det var svært, når man ikke måtte være sammen med sin kolleger og ikke måtte være på kontoret, men vi blev reddet af Skype, siger Merete Nygaard.

Klædt af til skinkdet Sundtoldens dage

Med netforbindelsen hjælp blev forbindelserne til såvel styregruppen som museet gode samarbejdspartnere holdt. Resultatet er blevet et program, der trods coronabegrænsningernes benspænd kommer vidt omkring.

Annonce

Teamwork

Merete Nygaard erkender at det har været et slid med mange lange arbejdsdage, og hun fastslår at det gode resultat er et teamwork.

Fra dengang det virkelig var et pillearbejde at være læge.

- Jeg havde ikke kunnet klare det uden hjælp fra styregruppen, de er fantastiske med deres engagement, siger Merete Nygaard. Hun er også glad for at de fleste af museets samarbejdspartnere holdt fast i planerne, selv coronabegrænsningerne betød at nogle af arrangementerne blev mindre omfattende end først planlagt.

Det sker der på Sundtoldens Dage

Selve sundtoldsmarkedet med 450 frivillige og masser af boden må man vente et år på. Men en lille flig af markedet får lov til at overleve i Bymuseets gamle gårdhave. Her kan man både møde de frivillige og nogle af boderne der plejer at være på havnen.

Begrænsningen er at der kun må være 100 mennesker i museumsgården. Til gengæld forsøger programmet over en række dage at byde på vidt forskellige oplevelser der har referencer til sundtoldstiden. Det gælder blandt andet arrangementet "klædt af til Skindet", der handler om mode, frisurer og hygiejne i 1800-tallet. Et andet tilbud er "En ordentlig dram og et godt glas øl", der er historien om værtshusene, øllet og snapsen. Skulle det arrangement give hovedpine, så kan man senere på ugen lære om pilletrilning, igler og hvad der ellers blev brugt i sundhedssektoren for 2000 år siden.

Gårdhaven lægger os plads til "Sømænd, shanties og skipperlapskovs". En portion af de sidste er inkluderet i billetprisen. Der kommer også soldater i gårdhaven i form af stykket "Thalias Artillerister" opført af HamletScenen.

Kronborgs vinkælder bliver flere gange omdannet til en sundtoldsknejpe, hvor man blandt andet får en smagsprøve på kongevinen Lutendrank. I Karmeliterklostrets have vil der være soldaterskole for børn. På den Røde Plads synger Helsingør Sømandsforening og der vil også være historiske rundvisninger og tilmed en kirkegårdsvandring.

Man kan læse hele programmet på helsingor.dk/arrangementer. Der skal bestilles pladsbilletter til alle arrangementer, også dem, der er gratis, da der er begrænset adgang. Biletterne kan bestilles på Visit Nordsjælland, men ført fra på torsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: De forbandede gule

Coronavirus

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes og baråbningstider udvides

Annonce