Annonce
Helsingør

Mester-hakket

Skader til profiler som blandt andre Nicolas Lundvye Kristiansen betød, at Nordsjælland Håndbold slet ikke kunne følge med mestrene fra Skjern torsdag aften. (Foto: Claus Birch)

Nordsjælland Håndbold tabte med 14 mål i Skjern.

Annonce

Skjern - Nordsjælland 36-22 (18-9)

Håndbold: Der var mere en klasses forskel, da de danske mestre fra Skjern Håndbold udraderede Nordsjælland Håndbold torsdag aften.

Allerede ved pausen var kampen afgjort med ni måls forskel, og Skjern fortsatte med at skille sine gæster af efter pausen, og det endte med et nederlag på 14 mål.

- Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har tabt så stort. Det er i hvert fald længe siden, og jeg har ikke savnet det. Den oplevelse var bestemt ikke rar, og vi må hive glemmebogen frem og lade den ligge der, sagde Ian Marko Fog.

- Vi var overmatchet på alle parametre. Allerede det første kvarter bliver vi sat helt af, da vi får et par kendelser imod os, og så brænder og brænder og brænder vi på deres målmand. Det irriterer mig helt vildt, for vi behøver ikke tabe med så mange mål, selvom vi møder en skarp og dygtig modstander, fortsætter Nordsjælland-træneren.

Nordsjælland Håndbold kom også til Skjern i en vældig decimeret opstilling, da Johan Meklenborg, Nicolas Lundbye Kristiansen og Aku Kreutzmann var blevet hjemme med skader.

- Det var for mange at undvære. Det er vores bagkæde i angrebet og vigtige elementer i forsvaret, og vi vidste godt, at det blev svært, da det stod klart, at de ikke kunne spille, konstaterede Ian Marko Fog efter kampen.

Nu venter der en pause på næsten tre uger, før Nordsjælland Håndbold skal i kamp igen, da der er pause på grund af finalestævnet i pokalturneringen.

- Den kommer fint den pause. Så kan vi i hvert fald få Nicolas og Aku klar til næste opgave, der også bliver svær, lød det fra Fog.

Det er førerholdet i ligaen, GOG, der kommer på besøg den 26. marts.

Nordsjælland Håndbold ligger nummer 10 i ligaen efter 24 kampe. Der mangler to runder.

anma

Nordsjælland: Carl-Emil Haunstrup (6), Jesper Dahl (5), Kasper Kisum (5), Andreas Nielsen (2), Tobias Jørgensen (1), Dan Beck Hansen (1), Mikkel Palmer (1), Daniel Pedersen (1).

Udvisninger: Skjern 4, Nordsjælland 4.

Tilskuere: 2.627.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holdet

Ugens medlem af Holdet: Ole Traulsen

Danmark

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce