Annonce
Helsingør

Mette kæmper de ensommes kamp: - Det er vor tids største udfordring

Mette Høyer Dansøn kom til Helsingør og Vestervang Kirke for ti år siden efter at have været ansat som præst i Kokkedal i de forudgående 12 år. Foto: Lars Johannesen
Mette Høyer Dansøn er sognepræst og sprudlende aktiv, når det gælder om at danne bro mellem ensomme ældre.
Annonce

ENSOMHED: Problemet vokser sig større og større. Sådan omtaler sognepræst og fællesskaber Mette Høyer Dansøn ensomhed blandt ældre i Helsingør Kommune.

Derfor har hun sat sig et mål: Ensomheden skal bringes ned.

- Det er vigtigt, at vi hjælper især ældre, der desværre føler sig ensomme, til at blive en del af forskellige fællesskaber, forklarer Mette Høyer Dansøn.

- Lige nu, på grund af corona, er ensomhed vor tids største udfordring, tilføjer hun.

Fortæl os om ensomhed

Oplever du ensomhed, eller har du et godt eksempel på, hvordan du eller andre er med til at gøre problemet mindre? Skriv til os med dine erfaringer på redaktionedn@hdnet.dk. Du må gerne skrive "Ensomhed" oppe i emnefeltet.

Annonce

Nyt initiativ

Det seneste initiativ, Mette Høyer Dansøn har arbejdet på, er Helsingør Kommunes projekt: Fællesskabsambassadører. Med et samarbejde på tværs af fagligheder, vil hun og andre påklæde ensomme ældre med modet til at være opsøgende.


Vi forsøger at gøre dørtrinnet lavere for de borgere, der synes, det er svært at træde ind i et fællesskab, hvori de ikke kender noget.

Mette Høyer Dansøn, sognepræst i Vestervang og fællesskaber


- Fællesskabsambassadørerne skal følge borgere, der ønsker det, til aktiviteter de første to gange. Den tredje gang skal borgeren selv tage afsted, og på den måde vil man blive hjulpet ind i fællesskabet, forklarer sognepræsten og fortsætter:

- Vi forsøger at gøre dørtrinnet lavere for de borgere, der synes, det er svært at træde ind i et fællesskab, hvori de ikke kender noget.

Initiativet, der skulle være igangsat i marts sidste år, blev bremset af coronavirusset, og det er derfor uvist, hvornår det løber af stablen. Det samme kan dog ikke siges om mange af de andre initiativer, Mette Høyer Dansøn er en del af.

Annonce

Jul-to-go

Som et alternativ til de aflyste julegudstjenester afleverede Vestervang Kirke en »jul-to-go« pose til mere end 90 mennesker, som normalt har deres gang i kirken, men som på grund af corona var særligt afskåret. I posen var juledekorationer, et juleeventyr, en prædiken og et brev.

- Lige så meget, som det var en måde at give dem et glædeligt juleindslag, var det en måde at prikke de her personer på skulderen og fortælle, at de stadig er en del af fællesskabet, og at de altid kan ringe, hvis de føler sig for ensomme, forklarer Mette Høyer Dansøn.

Herudover har de haft en corona-gruppe med de personer, som på grund af coronavirusset sad mest alene. Med de seneste restriktioner har gruppen dog været nødsaget til at lukke.

- Nu ringer vi i stedet meget rundt til folk for at høre, hvordan de har det, og for at holde dem ved selskab, siger sognepræsten.

Annonce

Frygten for at miste

Det, som har kendetegnet deres initiativer i coronatiden, er, at de har været opsøgende. Og det er noget, de - corona eller ej - forsøger at være mere og mere.

- Det handler om at huske dem på, at vi ikke har glemt dem. Det kan betyde utrolig meget for de personer, som har svært ved at række ud efter hjælp, siger Mette Høyer Dansøn.

Netop at lave håndsrækningen er det store problem blandt ensomme, tror sognepræsten. Hun mener, at det kan have flere årsager, men helt overordnet handler det om frygten for at miste.


Kærligheden i relationer er større end smerten ved at miste.

Mette Høyer Dansøn, sognepræst i Vestervang og fællesskaber


- Som man kommer op i alderen, indskrænkes ens omgangskreds, fordi man mister folk omkring sig. Det kan være sin ægtefælle gennem det meste af et liv, fortæller Mette Høyer Dansøn og fortsætter:

- Det tab tager for mange lang tid at komme sig over, og det kan skabe en frygt for at miste igen. Har man mistet mange, mister man måske også modet til at indgå i nye relationer.

Mette Høyer Dansøn opfordrer til, at man alligevel finder modet, tager chancen og rækker ud efter hjælp, hvis man føler sig ensom. For som hun siger:

- Kærligheden i relationer er større end smerten ved at miste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Det er synd for dig. Og for mig

Annonce