Annonce
Sport

Midtjyllands drible-stjerne fortjent på landsholdet igen: Hjulmands kollektiv bør kunne mestre Pione Sistos enegang

Pione Sisto stod - symbolsk (?) -lidt i udkanten af gruppen under den sidste træning før kampen mod Færøerne. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Det er langt fra hverdagskost at have udsolgt hus til en VM-kvalifikationskamp mod Færøerne i Parken - alene af den grund, at Færøerne aldrig har spillet i Parken.

Da Danmark for første gang nogensinde mødte Færøerne, skete det i EM-kvalifikationskampen i Københavns Idrætspark den 10. oktober 1990. Dengang hed arenaen jo Københavns Idrætspark og seks uger efter kampen påbegyndte man renoveringen og ombygningen til Parken, som man kender den i dag.

I 1990 kom der 38.500 tilskuere, hvilket ville have været udsolgt i dag, men ikke var det dengang, fordi Idrætsparken kunne huse 52.000 tilskuere.

Annonce

Det var i øvrigt Allan Mørkøre, der scorede for Færøerne, som tabte 4-1 til Richard Møller Nielsens mandskab, der tyve måneder efter blev Europamester.

Leif Rasmussen, sportsredaktør

Siden har de to fra rigsfællesskabet mødtes fire gange med fire danske sejre som resultat og en målscore i dansk favør på 11-0.

Jóan Símun Edmundsson og Hallur Hansson var godt nok tæt på at bringe Færøerne foran på Torsvøllur i september, men i stedet fik Danmark med hiv og sving hevet en 1-0-sejr i land, da Jonas Winds dygtige pande styrede bolden i mål fem minutter før tid.

Men færingerne havde i virkeligheden af alle præsteret det mest seriøse attentat på den danske sejrs-serie, som lyder på otte kampe, otte sejre og en målscore på 27-0.

De fleste tror på, at Danmark for niende gang kan holde nullet, men man skal altid tage færingernes stolthed og kampkraft i ed, inden man kan bryste sig af at være et bedre spillende hold med spillere ansat på helt andre prominente adresser end færingernes.

Det kunne være mageløst, hvis Danmark kunne gå igennem VM-kvalifikationen med maksimumpoint og en samlet målscore til nul.

Umiddelbart bør det ikke blive en afgørende hæmsko og en udfordring for Kasper Hjulmands tropper at skulle undvære Pierre-Emile Højbjerg, Martin Braithwaite, Kasper Dolberg og Mikkel Damsgaard, som alle startede inde i EM-semifinalen mod England på Wembley.

Selv om det godt nok er hele offensiven fra den kamp, som er væk. Der er stadig klassespillere som Yussuf Poulsen, Andreas Skov Olsen, Jonas Wind, Andreas Cornelius og Mohamed Daramy at tage af.

Også selv om færingerne er tændt og gode til at forsvare på egen banehalvdel, bør det kunne klares, selv om også en kreativ kraft som Mathias Jensen er ude med smitte.

Kasper Hjulmand vil sikkert spekulere i at flytte Daniel Wass ind centralt eller/og skubbe Andreas Christensen ind foran tremands-forsvaret til at understøtte defensive typer som Christian Nørgaard eller Thomas Delaney. Sågar Jens Jønsson kan få spilletid mod Færøerne.

Umiddelbart bør det ikke blive en hæmsko og en udfordring for Kasper Hjulmands tropper at skulle skulle undvære Pierre-Emile Højbjerg, Martin Braithwaite, Kasper Dolberg og Mikkel Damsgaard, som alle startede inde i EM-semifinalen mod England på Wembley.

For Danmark handler det om at vinde både fredag aften og mandag aften på Hampden Park i Skotland.

Den lille chance for at ende som nummer syv på verdensranglisten fra en nuværende position som nummer ti skal forfølges.

Qatar og de syv øverste på ranglisten vil blive seedet i første lag, når der i april trækkes lod til VM-puljer til slutrunden, der spilles fra den 26. november til 18. december med VM-finale på Al Bayt-stadion i Al Khor.

Danmark skal overhale både Spanien, Portugal og Mexico for at nå den syvendeplads og det er næppe sandsynligt.

Pione Sisto har de i seneste måneder præsteret som den gamle Sisto, da Midtjylland-kunsteren skød Danmark til VM i Rusland i 2018.

Nu har han så valgt ikke at lade sig corona-vaccinere, og det er han som alle danskere naturligvis i sin gode ret til at lade være med.

Det er bare ærgerligt og en udfordring for kollektivet, der snart i to år har ageret voksent og ansvarsfuldt i omgangen med den verdensomspændende virus.

Måske kan det glemmes, hvis Pione Sisto præsterer på banen. Måske.


Annonce
Helsingør For abonnenter

Han skal stå i spidsen for spare-ramt udvalg: - Det bliver svært, men jeg vil tage kampen op

Danmark

Lørdagens coronatal: 3744 nye smittetilfælde og 13 dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Weekend-lejre for østeuropæiske lastvognschauffører generer beboere: - Det er ulækkert!

Navne For abonnenter

18-årige Sofies far tog sit eget liv: Jeg kan føle mig ligegyldig, hvis folk ikke spørger ind til det

Helsingør

Forhindringsløb: Stien rundt om Gurre Sø blokeret af fældede træer

Livsstil

Med turbåd på Øresund: Et hav af muligheder

Kom med ud i en mørk skov ved Polens grænse, få nyt om de rige, og så er der mere fra kommunalvalget til dig, som ikke kan få nok

Erhverv For abonnenter

Det tynder ud blandt kunderne: - Man skal efterhånden være heldig, hvis der kommer én forbi, som gerne vil klippes

Sport For abonnenter

Forsvarsgeneral nedtrykt efter uafgjort: - Det værste pointtab i min FC Helsingør-tid

Helsingør

Kold luft på Sauntevej: Nu bliver landsretten også blandet ind i strid mellem genboer

Nu må også femårige vaccineres mod corona, men beslutningen kan være svær for forældre

Helsingør

Corona-bingo på Helsingør Lilleskole: Gaverne bliver bragt til døren, så bedstemor trygt kan spille med

Helsingør For abonnenter

Jobbet der får folk til at køre fra Gedser til Helsingør: - Man skal kunne lide at snakke med mennesker

Helsingør

Drama på Blichersvej: Løbehjulskører blev kørt ned på cykelstien

Annonce