Annonce
Danmark

Mindre kød på tallerkenen: Derfor har vi svært ved at undvære bøffen

Når vores intentioner om at spise mere grønt ikke bakkes op af handling, bunder det meget vel i sammenstødet med vores kulturelle madnormer, mener adfærdseksperter. Foto: Ditte Birkebæk Jensen
Godt en tredjedel af danskerne vil gerne ofre en frikadelle eller et stykke med rullepølse i kampen for grønnere kostvaner. Det halter dog med at få handling bag ordene. Ikke fordi, vi lyver, men fordi vores madkultur er gennemsyret af kød, forklarer adfærdseksperter.

Kost og klima: Koteletter i fad og spegepølsemadder er hverdagskost for mange danskere. Vi kører nemlig gennemsnitligt et kilo kød indenbords om ugen, som er langt fra de officielle kostråds anbefaling om 350 gram for at spise godt for både sundhed og klima.

Alligevel tyder det på, at flere ønsker det anderledes. Det viser en ny undersøgelse, som SilverBullit Research har lavet på vegne af Meatless Farm til Avisen Danmark. I den vil 27 procent af 1011 adspurgte gerne skære ned på kød.

Morten Toft Bech er stifter af den plantebaserede fødevarevirksomhed Meatless Farm, der har en mission om at hjælpe os til grønne vaner.

Annonce

- Vi kan som forbrugere være med til at gøre en kæmpe forskel gennem vores forbrug og adfærd. Det gælder både den direkte effekt af vores købsbeslutninger, og den indirekte gennem de signaler, vores forbrug sender til virksomheder og til politikere, siger han.

Stadig kødhungrende

Direktøren lever selvfølgelig af at sælge mad uden kød, men at danskerne kunne have brug for en hjælpende hånd er ikke helt uden klangbund.

Sådan gjorde vi

Artikelserien tager udgangspunkt i en uafhængig spørgeskemaundersøgelse, som SilverBullit Research har lavet på vegne af Meatless Farm til Avisen Danmark.

I undersøgelsen deltager 1011 respondenter fordelt over hele landet, således den er repræsentativ for befolkningen. 511 af deltagerne er kvinder, mens 500 er mænd. Deltagerne er alle over 15 år.

Avisen Danmark har gennem hele processen taget forbehold for, at Meatless Farm har et forretningsgrundlag i at hjælpe danskerne til grønnere vaner. Derfor har vi sikret os helt frie hænder til at behandle undersøgelsens resultater journalistisk. Firmaet har dermed intet at gøre med udformningen af artiklerne.

For trods ny forskning fra Aarhus Universitet tidligere i år konkluderede, at knap 30 procent af befolkningen har reduceret kødforbruget, er der forskel på tendensens gennemslagskraft. I Meatless Farms undersøgelse går de grønne intentioner også i clinch med, at godt 60 procent dagligt indtager kød. Ligesom dagligvaregiganten COOP, der har en markedsandel på 38 procent, kun ser et fald i kødindkøb på 1-2 procent årligt.

Det er DTU's Fødevareinstitut, som står bag estimatet på, at vi spiser 1000 gram kød ugentligt, men opgørelsen bruger tal fra 2011-13. Og en ny dataindsamling er corona-forsinket. DTU's seniorrådgiver Sisse Fagt tør dog godt sige, at grøn kost halter bagud.

- Selv om vores tal er gamle, så er faktum fortsat, at danskerne spiser væsentligt mere kød end anbefalet, uden at vi helt specifikt kan sige, hvor meget de spiser for meget. Kødforbruget er gået ned siden 2013, men nok ikke så voldsomt meget, siger Sisse Fagt.

Annonce

- Ikke notoriske løgnere

Men hvorfor siger vi så, som vi gør?

- Folk er ikke notoriske løgnere, men hvis det rigtige svar er at leve grønnere eller helt uden kød, så vælger vi at svare det. Det bekræfter os i at være gode mennesker, siger Jesper Clement, der er professor i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School.


Folk er ikke notoriske løgnere, men hvis det rigtige svar er at leve grønnere eller helt uden kød, så vælger vi at svare det. Det bekræfter os i at være gode mennesker.

Jesper Clement, professor i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School


Professor i forbrugeradfærd Jessica Aschemann-Witzel fra Aarhus Universitet er enig.

- Det er rigtigt, at vi er tilbøjelige til at svare det, vi tror, er det mest politiske korrekte at gøre. Men intentionen tror jeg på, at mange har, der er bare rigtig langt fra, at alle ønsker at blive sunde og klimavenlige til, at de faktisk handler på det, siger hun.

Og så er der noget med vores vedholdenhed, påpeger adfærdsforsker på Roskilde Universitet, Pelle Guldborg Hansen:

- Folk vil gerne, men de skal foretage mange valg, før nye kostvaner gør sig gældende. Og de valg skal så tages i en dagligdag med mange andre valg, tidspres og prioriteringer. Det er ikke noget, man kan indføre med nye kostråd, og så følger alle borgere automatisk efter.

Annonce

En helt ny kultur

Derudover er blomkål eller plantefars i stedet for en bøf et større skridt, end vi tror.

- Kød er grundstenen i mange opskrifter i dansk madkultur. Desuden kører vi de samme ti retter som rugbrødsmadder og frikadeller igen og igen. Vi er helt ekstremt dårlige til at lave anderledes mad, så det er en stor udfordring at ændre danske kostvaner, siger Jesper Clement.

Og så kan det enkelte menneske næppe stå alene med udfordringen, mener Pelle Guldborg Hansen:

- Vi plejer at sige, at hvis vi løser et problem for forbrugeren, er effekten vedvarende. Derfor er vi nødt til at gøre det naturligt for dem at vælge grønt til, for det er rigtig svært at få dem til at gå imod strømmen selv og trodse en kultur.

Deri truer en accept af helt nye retter, eller at en frikadelle kan bestå af grøntsager.

- Der er masser af smagfulde, mættende og gode retter uden kød, men ofte er de fra eksempelvis Asien. Så det vil kræve, at folk lærer andre fødevarers bidrag end kød, og de accepterer, at kosten vil være anderledes end den, vi kender nu. Det kræver både lyst og vilje at prøve nyt, siger Sisse Fagt fra DTU.

Annonce
Annonce
Sport

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Helsingør For abonnenter

Maiken er blevet glad for hjemmekontoret: - Jeg er blevet en bedre mor og kone af at kunne arbejde hjemme

Annonce