Annonce
Coronavirus

Forsøg på nuancering i mink-debatten: Minkavleren fra Vorbasse mødte ungdomspolitikeren fra Helsingør

Søren Kargo, minkavler fra Vorbasse, mellem Kolding og Esbjerg, deltog sammen med klima- og miljøordfører i Radikale Ungdom Marius Aggerholm fra Helsingør i en debat om hele mink-situationen.Foto: Louise Lauritsen
Mandag den 25. januar 2021 skete det. Den, for mange, længe ventede aftale blev lavet og 19 milliarder kroner kunne nu sluses ud til alle de minkavlere, der få måneder tidligere, bogstavelig talt, måtte slå deres arbejde ihjel. En udbetaling på 19 milliarder kroner der har skabt debat. En debat, som minkavler Søren Kargo fra Vorbasse og klima- og miljøordfører i Radikale Ungdom Marius Aggerholm fra Helsingør er enige om, godt kunne trænge til en nuancering. Så det forsøger vi på her.

Minkavler Søren Kargo og klima- og miljøordfører i Radikale Ungdom, Marius Aggerholm er blevet sat overfor hinanden i håbet om, at den debat der oftest har handlet om et svimlende milliardbeløb, her kan blive hævet over det og også kaste lys på andre parametre.

For én ting blev tydeligt i debatten: Nedlukningen af minkerhvervet og den efterfølgende kompensation er katalysator for langt større problematikker. Problematikker som både Søren, Marius og forhåbentlig du som læser, bliver klogere på ved at læse med her.

Annonce

Før hullet i Karup

Søren Kargo husker tydeligt den dag, han måtte begynde aflivningen af sine 2.700 tæver. Men for ham var perioden op til næsten værre.

- Det var faktisk oktober, der var værst. Da den 4. november kom, var det faktisk en hel lettelse, fortæller Søren på Teams.

En ærgerlig men nødvendig løsning, når to mennesker fra hver sin ende af Danmark skal mødes i pandemi-tider.

Søren har været minkavler siden 1996. Dengang ved begyndelsen var han 16 år, og nu i en alder af 41 år har han måtte lukke det hele ned. Eller som han selv siger det:

- Den 13. november 2020 var den sidste dag med levende dyr med pels her.

Et 25-års jubilæum var faktisk lige om hjørnet den 1. maj 2021. Arbejdet med minkerhvervet ligger til familien: Sørens far havde haft mink siden 1969 og Sørens onkel siden 1944. Og nå ja, så havde Sørens søster og hendes mand også en minkfarm.

Den 5. oktober 2020 begynder Fødevarestyrelsen at aflive minkbesætninger, der enten er smittet eller ligger inden for en zone af 7,8 kilometer fra en smittet farm. Det er særligt i Nordjylland at smitten breder sig, men for Søren Kargo der har sin farm i Vorbasse mellem Esbjerg og Kolding, lød 7,8 kilometer meget omfangsrigt:

- Kort efter kom der nogle restriktioner, hvor vi skulle til at teste vores mink for corona. Vi gik og var hunderædde hele tiden, med de podningsprøver vi skulle lave hver uge.

Sørens mink blev aldrig smittet.

For at få et afbræk valgte han og familien at tage til Bornholm i uge 42:

- Det var et virkelig godt pusterum. For det var hårdt at have det hængende hele tiden, siger en tydelig mærket Søren.

Søren og hans kollegaer kæmpede en kamp med at komme med forslag til, hvordan der fra branchens og kollegial side kunne hjælpes med at slå smitten ned i Nordjylland:

- Vi kunne se, det var en fuldstændig sindssyg opgave Mogens Jensen og co. lagde for dagen. Men vi kunne ikke komme igennem med noget som helst.

Efter den 4. november 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde fortæller at alle besætninger skal slås ned, går Søren Kargo, hans ene ansatte og resten af familien i ”praktisk mode” - som Søren selv beskriver det. Fælles frysere blev arrangeret med nærtliggende kollegaer, så de mange tusinde mink kunne opbevares og pelses på et senere tidspunkt.

Farmens 2.700 mink blev aflivet på syv dage. En proces der normalt tager omkring 25 dage.

Sørens søster fik corona, to dage før regeringen lukkede landet ned. Det resulterede I, at hende og hendes mand måtte smide hele deres besætning i containere.

- Det er jo noget, vi går op i og så bare det der med at smide dem i en container og putte dem i et hul i Karup. Det var ikke sjovt for nogen.

Søren Kargo har været minkavler siden han var 16 år. Den 13. november 2020 sluttede denne karriere.Foto: Marie Prangsgaard Helms


Annonce

Kompensationen alle fik en holdning til

Den noget omtalte kompensationsordning skal blandt andet dække avlernes tabte fortjeneste frem til 2030. Aftalen dækker også over en bonus til de avlere, der var hurtige til at aflive. Det kan endnu ikke specificeres, hvor meget hver minkavler får for hver sag skal vurderes separat, men det forventes at hver avler i gennemsnit får mellem 11-13 millioner kroner i kompensation.

Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) forklarer beløbets samlede størrelse med, at:

- Beløbet afspejler, at det er en erstatning til et erhverv, der de facto er lukket ned.

Marius Aggerholm, klima- og miljøordfører i Radikale Ungdom og fra Helsingør.Foto: Lucca Ingemann

Marius Aggerholm finder kompensationen helt på sin plads:

- Det er nødvendigt, I har fået en kompensation fordi det er sket så pludseligt. Der hvor jeg personligt har svært ved at forstå kompensationen er især på størrelsen, siger Marius.

Marius sætter spørgsmålstegn ved det beløb, der er opgjort efter et fremtidig tab af indtjening fra 2022-2030, samt for 2021 på grund af tabt produktion i 2020.

Beløbet for den enkelte avler baseres på en forventet pris på minkskind udregnet som et gennemsnit af de seneste ti års priser. Undtaget højeste og laveste værdi. Dette er, ifølge aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, SF og Liberal Alliance: Erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19.

Marius har også fulgt med i udviklingen, siden den begyndte i april i Holland. Han kunne derfor også godt tænke sig at blive klogere på, om Søren og hans med-avlere ikke er skuffet over at der ikke blev tænkt på en strategi for vejen ud af dette længe før.

Søren forklarer, at de rent faktisk kom med forslag til strategier. Såsom at halvere besætninger og brede minkene ud så meget som muligt. Dog uden nytte.

- Igen, vi havde dialog med myndighederne. Men der var intet af det, vi kom med der blev brugt. Det har været ligesom at hamre ind i en tom boksebold.

For minkavlerne er arbejdet med virusser ikke noget nyt. Virussen plasmacytose har ifølge Fødevarestyrelsen floreret blandt mink siden 1956 - særligt i Nordjylland. Den nedsætter frugtbarhed og forøger dødelighed blandt​ hvalpene.

Erfaringer havde derfor også lært avlerne, at virusbefængte dyr skal slås hurtigt ned. Så da de første tilfælde viser sig i Nordjylland i juni 2020, var branchen indforstået med hvad der skulle ske. Men for Søren og hans kollegaer gik det for langsomt, og det er hans største kritikpunkt. De lod oktober gå.

Da strategien blev fastslået den 2. oktober 2020, var brancheforeningen Kopenhagen Fur enige med regeringen – men intet skete. Ikke før den 12. oktober 2020.

- Vi ved bare, man skal starte i morgen hvis der er virus, siger Søren og fortsætter:

- Jeg tror næsten, vi er den del af landbruget der er bedst organiseret. Hvis der er en, der har problemer kan vi stå 10 mand derude to timer efter. Vi kunne have gjort så meget mere gavn hurtigere, hvis nedslagningen havde været hurtigere.

Efter ”Wuhan-scenariet” var udrullet, var det for sent. Det er Søren og Marius enige om. For Marius virker det netop uforståeligt, at man ikke har udtænkt strategien for et erhverv hvis grundlag var ved at svinde.

Men for at fremskynde processen, og afslutningen på Wuhan version to, oprettede regeringen en tempobonus for alle dem, der havde slået deres dyr ned senest den 19. november 2020. Bonussen lyder på 30 kroner per mink, og udbetalingen begyndte i uge 8.

Den 5. marts 2021 havde 86 avlere fået ubetalt deres tempobonus.

- Det griner vi lidt af, når vi snakker om at det er 1,5 milliarder kroner, der skal udbetales. For så tager det jo 100 dage. Men det skulle gerne komme op i gear, siger Søren let.

- Vores anke lige nu er, at hvorfor der skal sidde 150-200 mand og lave udbetalingsordninger når vi er 1000 minkavlere. Det er fem til hver, hvis vi skal være helt kolde.

Søren selv har ikke fået udbetalt tempobonus endnu.

Han forventer mellem 11-13 millioner i kompensation. I de bedste år har han haft overskud på over fem millioner kroner, men de seneste seks år har det desværre været et underskud han er kommet ud med:

- Jeg har taget i underkanten af 10 millioner med på arbejde de sidste seks år.

Men sådan har de været vant til, at markedet har taget dets op- og nedture. Som Søren forklarer det: I 1980’erne solgte hans forældre deres sommerhus, og i 1996 startede han med mink og købte et sommerhus.

Søren Kargo havde også en forventning om, at 2020 ville blive et godt år. Efter nogle år med for meget produktion og for lidt afsætning af pelse var forbruget stille og roligt igen stødt stigende.

- Jeg kan sagtens forstå, det er svært at forstå milliard-beløbet. Vi har alle sammen (branchen) troet på at nu kom den vending. Det har vi troet på hele tiden, men det har jo så trukket ud. Fordi vi netop skulle ned på status quo hvad angår udbud og efterspørgsel.

Det er nemlig derfor priserne har været dårlige, og ikke fordi efterspørgslen har været mindre, fortæller Søren.

Marius forsøger at sætte beløbet i perspektiv i forhold til den kompensation, som andre virksomheder også kæmper for. Så han kan godt genkende betragtningen, at beløbet er absurd. Selvom han efter denne samtale godt kan se rationalet bag beløbet.

- Udefra set ser det måske en smule højt ud – og det er nok derfor du (Søren) oplever de skingre kommentarer en gang i mellem, siger Marius og fortsætter:

- Som ung, så er det jo så til gengæld også penge min generation kommer til at afdrage i fremtiden. Det er for alle de kompensationsordninger, der bliver lavet nu. Og vi ville da hellere have set pengene gå til klimaet og den grønne omstilling.

- Jeg synes personligt, det er fair I får en erstatning, selvom jeg hellere ville have set man var begyndt før at tænke på, hvordan vi kan omstille erhvervet.

Søren og Marius er dog utvivlsomt enige om, at det er af den yderste vigtighed at denne kompensation kommer til at foregå med en gennemsigtighed af den største art. Det kan ikke blive gennemsigtigt nok – alt skal på bordet.

Annonce

Kan kvalitet ikke sikre bedre dyrevelfærd?

Marius Aggerholms helt store kæphest med minkavl er spørgsmålet om dyrevelfærd. Et problem med branchen han ikke er alene om at have. Det er, hvis man dømmer ud fra de kommentarer der hurtigt kom på opslagene, da en person skulle findes til denne historie og på den generelle kritik af branchen. Marius kan ikke lade være med at undre sig over, om man fra branchens side ikke kunne have valgt kvalitet frem for kvantitet, når det kommer til dyrevelfærd?

- I forhold til dyrevelfærd, som er det, der betyder meget for os unge. Jeg tror ikke, jeg kender en eneste ung, som køber en ny minkpels. Og det er ikke kun på grund af prisen, for jeg kommer fra Nordsjælland. Men på grund af det sender det nogle uheldige signaler for os unge at gå med en minkpels, som ikke er brugt eller arvet.

For ham ville en generationskløft med stor sandsynlighed alligevel have gjort, at branchen skulle lukke.

Da Marius påpeger, at flere modehuse fravælger pels må Søren afbryde ham:

- Der er flere modehuse, der har tilvalgt end fravalgt de sidste 10 år fordi bæredygtigheden er det største problem, der findes i tøjverdenen.

Certificeringen WelFur

Netop dyrevelfærden er også noget branchen selv har haft fokus på i længere tid, og det er også derfor man fra 2017 begyndte med dyrevelfærdscertificeringen WelFur.

Men denne certificering skulle en pelsdyrgård leve op til minimumskravene i Europaråds-rekommandationen, ellers blev man fra 2020 udelukket fra salg gennem auktionshusene. Også Kopenhagen Fur, der er verdens største pelsauktionshus.

Det er den internationale uafhængige inspektions- og certificeringsvirksomhed Baltic Control, der certificerer i hele Europa.

Marius Aggerholm køber ikke argumentet hundrede procent. Han argumenterer for, at mink er et relativt nyt erhverv og at man derfor må kunne vænne den til andre levevilkår:

- Jeg vil gerne medgive, at det er mere nuanceret end som så, men jeg vil hellere tilbage til det naturlige og tilbagevende minkene til det, de var vant til dengang.

Marius mener, at en re-branding af branchen vil kunne gøre en stor forskel. Hvor fokus netop skal være på det bæredygtige. Der skal stadig arbejdes på dyrevelfærdsparameteret, men en relancering af pelsbranchen som et bæredygtigt alternativ vil måske kunne vinde nogle over.

Men Søren Kargo stemmer ikke i. Han mener, det er utopi at tro at man kan fremavle en mink, der er bedre dyrevelfærdsmæssigt. Årsagen skal findes i de danske lønninger. For ifølge Søren bliver minkskindene ikke bedre af at de lukkes ud på mere plads. Og økonomien kan ikke holde til det. Han ser dog en mulighed i netop at rebrande branchen.

- Vores information udadtil om det har ikke været god nok.

Certificeringer eller ej. Kunne man have undgået denne masse-aflivning? Hverken Søren eller Marius har svaret, men fra Marius' synspunkt kunne der være gjort et forsøg:

- Man skulle have arbejdet på en politisk indflydelse, så det både blev mere attraktivt for dyrevelfærden men også med en mindre smitterisiko.

En smitterisiko som meget vel måske ikke kommer til nogensinde at blive et problem igen. For Sørens prognoser for den fremtidige minkavl er ikke just lyse:

- Den pondus vi har haft, den får vi aldrig nogensinde igen, siger Søren.

Århus Universitet forskede i mink

Århus Universitet havde en pelsdyrfarm som blev etableret i 1988. Farmens samlede areal var på 25.000 m2 med 5.010 minkbure.

Forsøgsfarmen blev ikke ramt af smitte, så minkene blev ikke destrueret, men aflivet, pakket og sendt til et pelseri for senere at blive solgt på auktion.

Forskerne på denne farm har vundet international anerkendelse og er i dag verdensførende inden for minkforskning.

De er disse forskere, der også har stået for at videreudvikle certificeringen WelFur.

Burenes størrelse har ofte været et omdrejningspunkt i debatten om dyrevelfærd. Men et notat fra forskerne til Justitsministeriet i 2011, siger at øget burstørrelse nævnes ofte som et middel til at fremme minkens velfærd. Imidlertid viser flere undersøgelser, at hverken en halvering, en fordobling eller en firedobling af standardburets areal påvirker minkens velfærd. Det er således indretningen af buret der betyder noget for minkens velfærd.

Annonce

- Det er vigtigt at få nuancerne med

- Altså, det er jo vores naboer, der går med mink. Så det er også relevant for os i Helsingør, siger Marius, som netop har savnet facetterne i debatten omkring mink-situationen og fortsætter:

- Det er vigtigt at få nuancerne med. I de her tider skal vi passe på med, at os på Sjælland ikke lyder så frelste, og til gengæld at dem fra Jylland ikke kommer til at tale konventionelt landbrug unødig meget op.

For ham ligger fremtiden et sted midt i mellem. Og det gælder både på borgen, i byen og på landet. Det er vi nødt til, så vi ikke ser en ny epidemi om 10 år som går ud over grisene. Der skal tænkes langsigtet.

- Så kunne vi måske også alle være blevet klogere af svarerne, i stedet for at vi lever i et opdelt samfund, siger Marius.

Og langsigtet har Søren også forsøgt at tænke. I dag er alle hans mink pelset, og i midten af februar var han ude og kigge på skindene – ligesom han plejer. Selvom han har affundet sig med situationen, og måske ovenikøbet nydt en frihed han ikke har haft de sidste 25 år, så er der et men.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så vil jeg ti gange hellere have mine mink, end jeg vil have de ti millioner, siger Søren.

Han er dog glad for endelig at få en pause fra netop medierne. For pressens øjne har været på alle avlere, og i en sådan grad at Søren kan huske tilbage i december, da morgenradioen kører i soveværelse, at sin kone udbryder: ”Gud, der var slet ikke noget om mink i dag?”. Det var efter godt to måneders uafbrudt omtale.

- Hver eneste dag var det synd for os. Vi gad ikke høre mere om det til sidst, og så gider alle andre da overhovedet heller ikke høre om det. Men så kom kompensationen og så vender det: "Så er det fuldstændig åndssvagt og helt vildt."

Marius kan ikke lade være med at indskyde en lille kommentar til dette:

- Hvis jeg med et blink i øjet må rose minkavlerne for en god iscenesættelse. Det var ikke kun dig Søren, der hørte om minkavlere hele dagen – det var også alle os andre.

Slutteligt må spørgsmålet falde: Hvis du fik muligheden, ville du så være minkavler igen?

- Det ville jeg jo gerne. Der er ikke noget, jeg hellere ville. Men jeg tror, jeg siger nej, for jeg tror ikke, jeg starter op igen.

Minkavl er indtil videre forbudt frem til den 31. december 2021.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Hvad har vi lært af corona?

Annonce