Annonce
Erhverv

Miss Bagel mod madspild: ’Det har altid været helt selvfølgeligt for os’

Overskydende bagels og andensortering bliver både givet til hjemløse og herberger. Dog kan almindelige lokale også få gavn af den overskydende mad gennem app'en Too Good To Go. Foto: Lars Johannessen
Madspild er sammen med klima og bæredygtighed et af tidens helt store buzzord. Og selvom Miss Bagel i Mørdrup er med på bølgen, har det ikke noget at gøre med, det pludselig er blevet moderne.
Annonce

ERHVERV: - Vi har egentlig altid givet overskydende mad væk, også før det blev populært med hele bekæmp madspild-bevægelsen. Jeg har altid synes, at det er ærgerligt at smide mad ud, som jo er fuldt ud spiseligt, men som måske bare ikke er helt så pænt og derfor er en andensortering, siger direktør i Miss Bagel, som ligger i Mørdrup, Lone Kok, til Helsingør Dagblad.

I Danmark smider vi 700.000 tons fødevarer i skraldespanden hvert år, viser tal fra Miljøstyrelsen. Det er mad, som kunne mætte mange munde og som koster danskerne 13,5 milliarder kroner om året. Men forbrugeren er langtfra den eneste synder, da der er et stort potentiale hos fødevareindustrien i at mindske madspild. Det forklarer Frederikke Thye Fester, der er chefkonsulent hos Dansk Industri Fødevarer.

- Man siger, at hvis der hænger ti æbler på træet på æbleplantagen, så er det kun tre, der kommer frem til supermarkedet. Det billede viser, at der sker et stort tab af varer, inden forbrugeren kommer ind i billedet. Derfor er det blevet en helt central målsætning for virksomhederne at bekæmpe madspild, siger Frederikke Thye Fester.


Det er dejligt at kunne hjælpe mennesker, som ikke har så meget. Jeg bruger ikke alle de der fancy ord som socialt ansvar og madspild, som er blevet så moderne. For mig er det bare helt selvfølgeligt og noget, jeg altid har gjort

Lone Kok, direktør i Miss Bagel


Fødevarer går tabt i hele kæden, fra begyndelsen af produktionsfasen og til transporten. Heldigvis har man hos Dansk Industri aldrig oplevet så stort et engagement fra virksomhederne i kampen mod madspild som nu. Nogle har taget del i kampen mod madspild i mange år, andre er lige kommet i gang.

Annonce

’Det er helt selvfølgeligt’

Miss Bagel er en af de virksomheder, der helt fra starten har været med på ’bølgen’, selvom Lone Kok er tilbageholdende med at kalde deres arbejde mod madspild det.

- Det er dejligt at kunne hjælpe mennesker, som ikke har så meget. Jeg bruger ikke alle de der fancy ord som socialt ansvar og madspild, som er blevet så moderne. For mig er det bare helt selvfølgeligt og noget, jeg altid har gjort, forklarer hun.


I starten var vi selv ret opsøgende i forhold til organisationer, vi kunne donere overskydende mad til, men det gør vi ikke rigtig mere. Nu har ordet spredt sig, og vi har flere, der kontakter os, fordi de har hørt, vi er søde til at hjælpe

Lone Kok, direktør i Miss Bagel


Hos Miss Bagel arbejder de hele tiden at optimere deres produktion på alle mulige måder, så de minimerer madspild. Desuden bringer virksomheden overskudsmad ud til økonomisk trængte borgere samt herberger og varmestuer ved hjælp af samarbejdspartnere som Fødevarebanken og Madkassen. Det er organisationer, der tager aktiv del i madspildsbevægelsen ved at levere overskydende varer direkte til borgerne.

- I starten var vi selv ret opsøgende i forhold til organisationer, vi kunne donere overskydende mad til, men det gør vi ikke rigtig mere. Nu har ordet spredt sig, og vi har flere, der kontakter os, fordi de har hørt, vi er søde til at hjælpe, fortæller Lone Kok og fortsætter:

- Inden coronaen ramte, brugte vi meget Too Good To Go (en app virksomheder kan melde sig til og fortælle om overskydende mad, som lokale kan komme forbi og hente meget billigt, red.). Det er rigtig smart, fordi den kan tilpasses fuldstændig til, hvor meget vi rent faktisk har. Med organisationerne er det jo hele paller, de får.

Frederikke Thye Fester peger på, at der er penge at spare for virksomhederne ved at optimere deres produktion, så de bliver bedre til at udnytte råvarerne. Det er ifølge hende en win/win-situation for virksomhederne og samfundet, hvis man både kan begrænse madspild samt begrænser resursetab og dermed styrker virksomhedernes økonomi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: Der skal ikke så meget til…

Coronavirus

Live: Ifølge medie tilbageholdt Heunicke også oplysninger om minksmitte

Annonce