Annonce
Alarm 112

Mistænkt for narkokørsel: 34-årig slap nådigt fra soloulykke

Ambulance og politipatruljer og Helsingør Kommunes Beredskab blev sendt til ulykkesstedet efter at anmeldelsen var løbet ind. Foto: Local Eyes
Annonce

SNEKKERSTEN: En 34-årig mand fra København, blev lørdag aften ved 22-tiden kørt med udrykning i ambulance til hospitalet efter en voldsom soloulykke på Klostermosevej ved Agnetevej i Snekkersten. Sammen med ambulancen sendte Helsingør Kommunes Beredskab køretøjer til stedet.

Ifølge politiet var føreren af bilen dog ikke kommet noget alvorligt til ved sammenstødet med den sydøstligst beliggende af af de to viadukter på vejen. Men under opholdet på sygehuset tog lægerne blodprøver på den 34-årige, som er mistænkt for at have ført bilen i narkopåvirket tilstand.

Ulykkesstedet var søndag formiddag stadig afspærret med polititape. Foto: Niels Berg

Det var en anden bilist der anmeldte sagen. Han så den 34-åriges bil køre mod sydøst ad Klostermosevej, da den lagde et autoværn og nogle skilte ned inden den blev stoppet af viaduktens beton.

Der er ingen oplysninger om bilistens hastighed på ulykkestidspunktet. Søndag formiddag var stedet sytadig afspærret med polititape.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce