Annonce
Alarm 112

Mobil-tyv udvist: Han gik under radaren i mindst et halvt år

En 26-årig rumæner er blevet udvist med indrejseforbud i fire år. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Helsingør: En 26-årig rumænsk mand er blevet udvist af Danmark med et forbud mod at vende retur i de næste fire år.

I sin døgnrapport onsdag skriver Østjyllands Politi, at manden var sigtet for tre tyverier af mobiltelefoner. Heraf et i Helsingør. Han blev fremstillet i grundlovsforhør onsdag klokken 10, hvor der blev udstukket en straksdom på 50 dages fængsel og førnævnte udvisning.

Tre gange i løbet af 2020 havde manden stjålet mobiltelefoner på beværtninger, lød sigtelsen. Først i Hellerup og Helsingør og sidst i Randers.

Annonce

"Her var en medarbejder på pubben i færd med at læsse varer i kælderen uden for åbningstid, da den 26-årige gik ind på pubben og tog medarbejderens mobil, der lå på et bord. Herefter gik han hurtigt ud igen", skriver politiet.

Den 26-årige blev efterfølgende genkendt på overvågningsbilleder fra alle tre tyverier, og han blev efterlyst i politiets systemer.

Tirsdag gav det pote, og rumæneren blev standset i en rutinekontrol på en vej i Haslev på Sydsjælland. Han blev så udleveret til Østjyllands Politi.

Manden erkendte alle forhold ved Retten i Randers.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Annonce