Annonce
Udland

Myanmars skyggeregering vil med til asiatisk krisemøde

I byen Dawei i Myanmar var demonstranter søndag på gaden for at vise deres opbakning til Den Nationale Samlingsregering (National Unity Government, NUG), som er dannet af politikere fra Aung San Suu Kyis afsatte regeringsparti, NLD, og repræsentanter fra etniske grupper. Foto: Dawei Watch/Reuters
Ny samlingsregering beder Asean om ikke at anerkende Myanmars militærstyre ved at invitere general til møde.

Myanmars civile skyggeregering beder ledere i andre sydøstasiatiske lande om at give den en plads ved bordet, når landene i den kommende weekend samles til krisemøde.

De opfordrer samtidig til, at medlemslandene i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (Asean) ikke anerkender Myanmars militærstyre som landets retmæssige regering.

Lederen af militærstyret, Min Aung Hlaing, ventes at deltage i Asean-mødet på lørdag i Indonesiens hovedstad, Jakarta. Det bliver hans første udlandsrejse, siden militæret tog magten.

Det har medført massiv kritik fra demokratiaktivister, at Min Aung Hlaing har fået en invitation til Aseans møde.

Asean har ikke kontaktet den alternative, civile regering, som modstandere af militærstyret fredag meddelte, at de har dannet. Det siger Moe Zaw Oo, som er viceudenrigsminister i den civile skyggeregering.

Den Nationale Samlingsregering (NUG), som den kalder sig, består primært af politikere fra den afsatte Aung San Suu Kyis parti, NLD. Men også nogle af Myanmars etniske grupper er repræsenteret.

- Hvis Asean vil hjælpe med at løse situationen i Myanmar, opnår de ikke noget uden at konsultere og forhandle med NUG, der er støttet af folket og har fuld legitimitet, siger Moe Zaw Oo.

- Det er vigtigt, at dette militærråd ikke bliver anerkendt. Det her skal håndteres varsomt, siger han til onlinemediet Voice of America.

Militæret gennemførte et kup 1. februar, hvor det anholdt landets civile leder, Aung San Suu Kyi. Hun sidder nu i husarrest. Det samme gør Myanmars præsident, Win Myint.

Militæret har slået hårdt ned på de protester, der har skyllet hen over Myanmar siden kuppet. Mindst 730 civile er dræbt, oplyser ngo'er i Myanmar.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Søren stod på speederen for at redde sine dyr: - Så ringede naboen og spurgte hva' faen det var for en måde at køre på

Debat

Klumme: Når en leder tager fejl

Annonce