Annonce
Navne

Når Thomas spiller Dronningen, får Trump høvl: - Hun er jo en fantastisk rolle og et fantastisk forbillede

Thomas Bryan Lund som Dronningen i 2019. Foto: Claus Boesen/Media Press
Fredag fejrer Dronning Margrethe 50 års jubilæum som regent. Også i Helsingør har hun og kongefamilien sat aftryk.

Få regenter har som Dronning Margrethe, der fredag fejrer sit 50 års-jubilæum som regent, folkets kærlighed og sympati. Hendes valgsprog "Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke" rammer uhyre præcist, og som det er med det meste, vi danskere holder af, møder vi det med vores egen særlige blanding af respekt og humor.

Det gælder for eksempel, når Søren Hauch-Fausbøll lægger stemme til en fiktiv dronning i reklamerne for det danske casino, Royal Casino, eller når Ulf Pilgaard i utallige Cirkusrevyer er trukket i ”uniformen” og med stor kærlighed har spillet rollen som landets regent.

Og næsten alle revyer med respekt for sig selv har haft en dronninge-sketch på programmet. Således også Espergærde-revyen, hvor Thomas Bryan-Lund, 47, flere gange har haft fornøjelsen af at spille Dronning Margrethe.

Annonce

- Revy er jo gak og løjer, og dronningen har vel været brugt i stort set alle revyer overalt i Danmark, for det er jo en fantastisk rolle og et fantastisk forbillede. Der er klart noget folkeligt i at lave revynumre med dronningen rundt om i landet. Og således også i Espergærde Revyen, siger Thomas Bryan-Lund.

En særlig rolle

Han medgiver, at det godt kan føles lidt særligt, at skulle spille dronningen, når man optræder:

Per Tærsbøl (til højre) har flere gange mødt både Dronning Margrethe og Prins Henrik. Foto: Lars Johannessen

- Man er måske lidt mere opmærksom på sprogbrug og sådan, men ellers er det jo bare endnu en rolle, der skal læres. Fokus er jo på at få folk til at grine og have en god aften.

Men er det sværere at spille Dronningen end for eksempel Mette Frederiksen eller en anden politiker?

Revy er jo gak og løjer, og dronningen har vel været brugt i stort set alle revyer overalt i Danmark, for det er jo en fantastisk rolle og et fantastisk forbillede. Der er klart noget folkeligt i at lave revynumre med dronningen.

Thomas Bryan-Lund

- Jeg tror faktisk hellere, jeg vil spille Dronningen, siger Thomas Bryan-Lund med et grin.

- Dronningen er jo noget blivende. En statsminister er mere kortvarigt, og så har jeg jo højden til at spille Dronningen, siger han og afslører, at han skyder mere end 190 cm i vejret.

Ofte er revy-numre også med kant. Man går til aktuelle personer, men kan man overhovedet det med Dronningen? Kan man lave sjov med hende?

- Det sidste nummer, hvor jeg portrætterede hende, delte hun jo en skideballe ud til Donald Trump, fordi han på det tidspunkt forsøgte at købe Grønland. Og der faldt også brænde ned over hans måde at opføre sig på og hans manerer. Så det var jo et godt emne, som Lilian Mathiesen fik slået ned på der, fortæller han.

Sammen med sin søn Michael, er Lilian Mathiesen en af hovedkræfterne i Espergærde Revyen, som hun har været med i mere end 25 gange.

Annonce

Lidt både og-royalist

- Det var ligesom kanten, at Trump skulle have en over nakken. Og så lavede vi noget gak, hvor jeg skulle danse med pandaerne fra Zoologisk Have, Svanesøen. Så der var både kant og falde-på-halen-komik. Når man skal danse ballet med Per Tærsbøl og Michael Mathiesen, så bliver det jo sådan, fortæller Thomas Bryan-Lund, som kan berette, at Per Tærsbøl skam også har sine elskede træsko på, når han danser ballet. Selv valgte Thomas Bryan-Lund at smide de højhælede sko, der fulgte med dronningerollen – dels for at undgå ankelskader, dels for at kunne undvige Tærsbøls fodtøj, når tonerene til Tjajkoskijs ballet lød over scenen.

Panda-dansen fra Espergærde revyen i 2019. Foto: Claus Boesen/Media Press

Thomas Bryan-Lund har - nærmest - mødt Dronningen en enkelt gang: for 25 år siden roede han single sculler ved Humlebæk, hvor Hendes Majestæt hilste på ham fra Kongeskibets chalup med ordene "God dag unge mand". Han svarer dog lidt tøvende på spørgsmålet om, hvorvidt han er royalist.

- Jeg er lidt både og. Jeg synes, det er en god institution for Danmark som et lille land. Men jeg har ikke nærmere tanker omkring det. Det er godt til at få Danmark på landkortet, siger han, og man fornemmer, at det ikke er ham der farer ned i kiosken når Billed-Bladet rammer kioskerne om torsdagen

Annonce

Tærsbøl i træsko

Hans dansemakker i Svanesøen, Per Tærsbøl, var – som de fleste vil vide i Helsingør - konservativ borgmester i byen fra 1994-2009.

Han har i den rolle mødt både Dronning Margrethe og tidligere også nu afdøde Prins Henrik ved ved utallige lejligheder, når Kongeskibet kom på besøg i sin egenskab af borgmester. Og flere gange har den tidligere bykonges fodtøj været et tema. Per Tærsbøl var - og er - stadig kendt for altid at gå i træsko:

- En af de første gange jeg skulle møde Dronningen, havde min daværende kone (Jette, red.) overbevist mig om, at jeg skulle have noget andet fodtøj på end de sædvanlige træsko. ”Du er nødt til at have nogle ordentlige sko på” sagde hun, og så måtte jeg jo købe et par sko. Det er vel over tredive år siden – og jeg har skoene endnu, griner Per Tærsbøl.

- Men det blev ikke modtaget særligt god af folk heroppe. Ovre fra Wiibroes plads, modsat Kongekajen, var der er der råbte:” Hvad er det for noget, Per? Det er sgu da ikke dig ikke at have træsko på”. Og det er jo sådan set rigtig nok, fortæller han, og afslører, at han har mødt medlemmer af kongehuset iført sit yndlingsfodtøj:

- Ja, jeg modtog engang Prins Henrik i træsko. Det var oppe i Hornbæk, hvor der skulle være VM i dragesejlads (hvor Kronprins Frederik deltog i båden Nanoq (isbjørn på grønlandsk), red.). Prinsen var protektor for stævnet, og jeg var en af de første talere ved åbningshøjtideligheden. Jeg var godt i gang med talen, da prinsen kommenterede mine sko: ” Han har jo træsko på!” lød det højlydt nede fra forsamlingen. Og det var Prins Henrik, der stod med et stort smil på, fortæller Per Tærsbøl, som havde et fint forhold til prinsgemalen.

- Han havde en fin humoristisk tone og var et meget hjerteligt menneske, mindes han.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Lottes pigedrøm fik vokseværk: I dag ejer hun flere butikker og sælger fra Ålsgårde til Canada

Danmark

Fredagens coronatal: Sætter rekord med 53.655 smittede

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Nordsjælland

Gård fuldstændig overtændt: Svært forbrændt 82-årig kørt med eskorte på Riget

Navne For abonnenter

Planlagde sin bisættelse ned til mindste detalje - alligevel ville Jan ikke vide, hvornår han skulle dø

Helsingør

Sådan er skoledagen med skyhøj coronasmitte: Skolelærer med corona underviser online, og specialundervisning sløjfes

Helsingør

'Når havet vil ind, så kommer det ind': Beredskabet har fokus på udsatte områder, når stormen rammer

Antallet af børn med forældre på kontanthjælp er næsten halveret på få år

Nordsjælland

Lokale ildsjæle fremlægger forslag til at udvikle kystby: - Ellers ender vi som en soveby

Helsingør For abonnenter

Nu skal populært spisested privatiseres: Helsingør Kommune har overtrådt reglerne

Jesper Buch kalder sagen grotesk: - Åndssvage iværksætter-regler bremsede min datters virksomhed

Helsingør

Stormvarsel opjusteret: 'Farligt vejr' forventes at ramme Helsingør lørdag - sådan forbereder du dig

Topnazistens lillebror reddede mange fra de tyske kz-lejre: Men helten Albert endte selv som udstødt og glemt - fordi han hed Göring

Debat

Debat: DTU til Helsingør: Hvad kan der gøres for at få den maritime uddannelse hertil?

Kultur For abonnenter

Efter nej til kommunale frikadellerSpisekammeret: Kulturhus frygter at blive ramt af forbud

Espergærde

Ups! 60-årig mand fra Espergærde kørte direkte over ny rundkørsel

Annonce