Annoncørbetalt indhold

Nærdødsoplevelsen gav mig livet igen

Annonce

Sponsoreret: De fleste helsingoranere kender Petersen Ure & Smykker på Bjergegade i Helsingør, som Poul R. Petersen åbnede i 1966. Mange er også bekendt med Pouls søn Martin Petersen, som har været en del af butikken, siden han afsluttede 9’ende klasse for 40 år siden til sommer. Men hvem er egentlig denne Martin Petersen, som sammen med sin far, har stået bag den ikoniske forretning så længe?

I min fars fodspor

”Jeg blev uddannet urmager på min fars opfordring. Det lå ligesom i kortene, at det var den vej, jeg skulle gå – i min fars fodspor. Jeg var ekstremt skoletræt, efter 3 forskellige skoler og 2-3 gange så mange primære lærere, så på den måde var det godt for mig at komme væk fra skolebænken og ud og lære et håndværk”, fortæller Martin Petersen.

Som færdiguddannet startede han som urmager i Magasin på Kongens Nytorv i København. Præcis et år senere, 20 år gammel, blev han hentet hjem til butikken i Helsingør, som også dengang lå på hjørnet af Bjergegade.

”Det var nok mere min fars beslutning end min egen. Vi mistede min mor da jeg var 6 år. I et forsøg på at holde sammen på vores lille familie, så var jeg nok et særligt medgørligt barn - der var ikke meget oprør i mig. Jeg gjorde det, der blev forventet af mig”, fortæller Martin Petersen.

Forsinket forældreoprør

Først som voksen gik det op for ham, at han havde sprunget ”løsrivelsesfasen” over. På det tidspunkt havde urmageren arbejdet i sin fars forretning længe, og levede i et ægteskab med to børn. Hans selvforståelse blev vækket i forbindelse med en rejse til Nepal, hvor han havde trænet op til at skulle bestige tre bjerge. Tre dage inde i opstigningen bukkede han under for højdesyge, blev hentet i helikopter og behandlet på en højdeklinik i Katmandu.

”Da jeg var kommet mig lidt, besluttede jeg at blive i Nepal og følge et ”easy track” i stedet. På det tidspunkt var jeg ikke klar over hvor syg jeg havde været. At jeg havde kigget døden i øjnene. Det gik først rigtigt op for mig nogle uger efter hjemrejsen”, fortæller urmageren.

Med den erkendelse kunne han pludselig se sig selv udefra. Forstå sin egen historie og hvordan tabet af hans mor havde påvirket hans valg og livsførelse på alle niveauer, helt ind i voksenlivet.

”Det gik hårdt udover min daværende kone og mine børn, som jeg måtte forlade for at få styr på mig selv. Jeg tog blandt andet fat om roden på et alkoholmisbrug, som jeg i bagklogskabens skær nok brugte til at dulme tanker og følelser, der havde med min tabet af min mor at gøre. Det var en hård men nødvendig tid. Jeg skulle lære, at mærke mig selv”, fortæller Martin Petersen.

Velgørende arbejde og spirituel selvpleje

Siden urmagerens nærdødsoplevelse i Nepal, er han vendt tilbage til landet minimum en gang om året. Sammen med den nepalesiske guide Narayan Kuikel, som han vandrede med i April 2010, bygger han i dag mikrobiogas-anlæg til lokalbefolkningen på 10. år. Mikrobiogas-anlæggene nedsætter sundhedsrisikoen for kvinder, der står for det hårde arbejde i hjemmene, hvor madlavningen ofte bliver tilberedt over åben ild og uden udluftning i de små køkkener.

”Landet har fået en stor betydning for mig. Efter min rejse dertil har jeg fundet frihed i mit eget sind, og mikrobiogas-projektet er min måde at ”betale” lidt af den gave tilbage. Og så har jeg jo for nyligt åbnet endnu en smykkeforretning i Helsingør, som i høj grad er inspireret af Nepal og min kærlighed til landet”, fortæller han.

Hos ”Petersen Sølv”, som Martin Petersens Nepalinspirerede forretning hedder, fylder Martin Petersen hovedsageligt op med sølvvarer, som navnet angiver. Sølvvarer som han vælger i fællesskab med sin kæreste Jane, der bestyrer forretningen. Sølvforretningens smykkelinje Daka Dakini producerer de selv i Nepal. Daka Dakini er nepalesisk og kan oversættes til ”åndelig vejleder”, og denne smykkelinje er Martin Petersen særlig stolt af. Se alle smykker her:

Petersen Sølv

Bjergegade 12 – 3000

Bjergegade 9 – 3000 Helsingør

https://www.facebook.com/petersensolv/

Petersen Ure & Smykker

Bjergegade 9 – 3000 Helsingør

Tlf. 4921 6723

https://ure-smykker.dk/

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce