Annonce
Udland

Naboer i Kongsberg forstod ikke hvad der foregik

Personer, som befandt sig på stedet, hvor Kongsberg-drabene fandt sted, siger, at de ikke forstod, hvad der skete omkring dem. - Jeg sad og så "Squid Game", da jeg pludselig så og hørte sirener. Jeg troede, at det var i tv-serien, siger en studerende i byen til dagbladet VG. Foto: Terje Bendiksby/Ritzau Scanpix
Student: - Jeg sad og så "Squid Game", da jeg pludselig hørte sirener. Jeg troede, at det var i tv-serien.

Fire personer, som befandt sig på stedet, hvor Kongsberg-drabene fandt sted, siger, at de ikke forstod, hvad der skete omkring dem.

Den 24-årige Sarkis Younan, som er student i Kongsberg, bor 20 meter fra Coop-butikken, hvor de dramatiske scener udspillede sig onsdag aften.

– Jeg sad og så "Squid Game", da jeg pludselig så og hørte sirener. Jeg troede, at det var i tv-serien, siger Younan til dagbladet VG.

Annonce

– Pludselig hørte jeg politiet skrige som ind i helvede: " Læg våbnet ned".

Han siger, at han så flere politibiler med bevæbnet politi, der medbragte skjolde og var iført specialdragter.

Politiet rykkede ind i Coop-butikken og kort efter kørte en af politibilerne væk.

Derefter begyndte politiet at banke på vinduerne i gaden og bad om, at alle forblev inden døre, siger Youna videre.

Klokken 21.20 var der stadig væbnet politi på stedet uden for Younans lejlighed.

Younan var selv inde i butikken omkring en time før hændelsen. Han siger, at mange studerende køber ind der.

– Alle de mennesker, som plejer at komme i Coop Extra, kender hinanden og de ansatte i butikken.

Det var lidt før klokken 18.30, at politiet meddelte på Twitter, at en person havde skudt efter folk med bue og pil.

En anden person, der var tæt på forløbet, var Magnus Tangen, som var på vej til en butik ved siden af Coop Extra, da han hørte en helikopter flyve over ham. Da han kom frem, så han blå blink fra politibiler og ambulancer.

– Der var så mange blå lys, at det var vanskeligt at se antallet af politibiler, siger Tangen, som studerer i Kongsberg.

– Det kom helt ud af det blå. Det er skræmmende, at det er sket så tæt på det sted, hvor jeg bor.

En anden nabo siger til VG, at det var hjerteskærende at høre politiet fortælle, at flere var blevet dræbt.

- Du forventer ikke, at sådan noget sker i det lille Kongsberg. Det var frygteligt at høre, siger han.

Han var på vej hjem fra Drammen, da han blev overhalet af otte politibiler i fuld udrykning. Da han kom hjem, blev han standset af politiet og nærmest revet ud af bilen, siger han.

Andre siger, at de troede, at der var tale om en øvelse, da de så mange blå blink.

Politiadvokat Ann Irén Svane Mathiassen oplyser torsdag morgen, at den anholdte 37-årige danske statsborger "erkender forholdene".

Fem personer blev dræbt i den norske by, mens to blev alvorligt såret, da den 37-årige begyndte at skyde efter folk med bue og pil.

/ritzau/


Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten her

Helsingør For abonnenter

Fremmed kvinde fødte tre børn i Amandas hus: Nu skaber hun nyt liv i den gamle fødeklinik

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Radikale spidser: - Det er svært at se forskel på Kiær og Christoffersen

Helsingør For abonnenter

Svindlere prøver næsten dagligt at stjæle fra 85-årige Gert: - Det er noget forbandet svineri

Helsingør

Det endte godt: Farvel til Strien og ud til Laden

Hornbæk

Gasudslip i lokalt supermarked: Medarbejder kørt til tjek på sygehus

Debat

Debat: Pilen peger mod byens to store partier - ikke mod Donatzsky

Erhverv For abonnenter

Allan giver sit livsværk videre: - Det bliver ligesom at få min anden ungdom

Danmark

Midt i en ferietid: Tyske køtilbud - på godt og ondt

Helsingør

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Sport

FC Helsingør måtte nøjes med et point mod bundhold efter rædselsstart

Hornbæk For abonnenter

En havneudvidelse har skabt splid i Hornbæk: Nu er en løsning på vej

Debat

Debat: Jeg kritiserer ikke alle offentlige ansatte

Annonce