Annonce
Danmark

Naturen sættes helt fri i nye naturparker

Gamle væltede og døde træer er guld værd for planter og insekter, som lever af og i dem. Som her ved Store Økssø i Rold Skov, der er et af 15 steder, der foreslås som nye dansk naturnationalpark. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Naturen har fået nok - den er klemt og skal have mere plads. Det er tanken bag et forslag om 15 danske naturnationalparker, som støttes af eksperter og politikere.
Annonce

Natur: Danmarks hårdt pressede natur skal have mange flere rigtigt vilde områder. Landets første to naturnationalparker, hvor naturen bestemmer selv, er på vej ved Randers og i Nordsjælland.

Men de er bare begyndelsen. Ifølge eksperterne skal der meget mere til, for Danmark sidder bagest i bussen i Europa, når det gælder om at passe på naturen.

13 andre større områder rundt i landet presser sig også på som nye naturparker. De ejes allerede af staten. Så de kræver ikke lange slagsmål om erstatninger til landbrug og skovejere.

- Naturen mangler plads til at udfolde sig frit. 98 procent af vores skove skoves og drænes. Søer og moser tørlægges, for at der kan plantes nye træer. Men mange andre arter er helt afhængige af gamle, døde træer, de kan leve af og i, siger Rune Engelbreth Larsen, der er forfatter til flere bøger om såkaldt genforvildning af naturen.

Udtrykket betyder blandt andet, at store græssende dyr som vildheste, køer og bison året rundt skal græsse i urørte naturområder, så andre arter får bedre plads. Dyrkning af områderne skal stoppes.

-15 procent af landet er skov, som kun får lov at være sig selv på et mikroskopisk areal. For enge, overdrev og moser gælder det samme. De drænes for det vand, der skaber levesteder for mange arter. Naturen mangler plads, vand, vildskab og fred, siger Rune Engelbreth.

Annonce

Naturen mangler plads

Ordet naturnationalparker fandt han på, fordi han og de fleste natureksperter mener, at begrebet nationalparker i Danmark er udvandet og dækker over store landbrugsområder.

I sin bog fra foråret, "Danmarks genforvildede natur", peger han derfor på de 15 oplagte større og statsejede arealer, hvor naturen kan sættes fri i en fart.

Danmarks natur får det værre

  1. 95 procent af Danmarks Natura 2000-udpegede naturtyper og 57 procent af de arter, der er beskyttet af EU's habitatsdirektiv, har det ikke for godt. Værst står det til i skovene, fordi stort set alle danske skove inklusive de statsejede er produktionsskove.
  2. Træerne fældes og sælges, og det døde træved, som mange arter elsker at leve af og i, fjernes. I 2019 var under to procent af Danmarks 626.000 hektar skov udlagt som urørt skov.
  3. Den nye rødliste fra februar over danske arter i risiko for at uddø viser, at 4439 arter er truede mod 2262 i den tidligere. Det gælder også et voksende antal almindelige arter uden krævende krav som hættemåge, duehøg og husmår.
  4. Danmark har udpeget det mindste beskyttede Natura 2000-areal af samtlige 28 EU-lande. Ifølge den internationale biodiversitetskonvention fra 2010 skal mindst 17 procent af verdens landareal være effektivt beskyttet inden 2020.

Et bredt flertal i Folketinget er på samme kurs. De to første danske naturnationalparker ved Gribskov og Fussingø fik grønt lys af et politisk flertal lige før ferien.

- Det er ikke for sent at gøre noget. Vi kan let lave områder, hvor de naturlige processer hurtigt får frit løb. Får træerne lov at stå og selv falde om, så fordobles mængden af dødt ved på 10 år, siger Rune Engelbreth.

De 15 oplagte naturnationalparker, han peger på, og som stadigt flere eksperter og politikere har taget til sig, er alle større områder på omkring 1000 hektar. De er statsejede og med naturværdier fremhævet gang på gang i videnskabelige rapporter.

- Vi behøver ikke et slagsmål med landbruget, selv om der selvfølgelig bliver landbrugsjord, som man sidenhen gerne vil have med for at udvide naturarealet. Men det bliver så via opkøb. I første omgang er det oplagt at starte med de store statsejede områder, siger Rune Engelbreth.

Annonce

Landbruget nikker ja

Viceformand Lone Andersen i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer er enig.

- Det er en god start. Selvfølgelig er det ikke nok med de statslige arealer, og vi er langt bagefter i Danmark. Men det er også derfor, vi gerne vil have gang i et jordskifte, hvor landbruget kan bytte lavtliggende marker med dårlig dyrkningsværdi til noget andet, siger hun.


Der er ikke en finger at sætte på de 15 foreslåede områder. Det eneste problem er, at selv de batter slet ikke nok.

Carsten Rahbek, professor, Globe Institute, KU


Seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet kalder de 15 foreslåede naturparker en entydig god start.

- De er kun et lille skridt på under to procent af Danmarks landareal. Men vil man hjælpe naturen, skal man starte der, hvor der allerede er god natur, og hvor der hurtigt kan ske fremskridt, siger han.

De uægte danske nationalparker

Efter årelange diskussioner fik Danmark i 2008 sin første nationalpark i Thy. Siden er yderligere fire kommet til: Mols Bjerge, Vadehavet, Skjoldungernes Land ved Roskilde og Kongernes Nordsjælland. Parkerne var svære kompromisser med landbrug og lodsejere. Så i modsætning til internationale nationalparker er naturen i en dansk nationalpark ikke beskyttet mere, end den var før.

Der er boliger, skovbrug, tankstationer og landbrug i nationalparkerne. Parkerne lever dermed ikke op til den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN's langt skrappere krav. Derfor anses danske nationalparker af eksperter i biodiversitet og natur for at være falsk reklame og uden værdi for den pressede vilde natur.

De senere år har et bredt politisk flertal bakket op om behovet for stærkere beskyttelse af naturen. Inklusive vilde naturnationalparker, hvor naturen skal passe sig selv, og der ikke må dyrkes jord eller fældes træer.

Ved samme lejlighed bør man passende nedlægge de eksisterende og falsk deklarerede nationalparker, mener han.

- For det bliver meget svært at forklare udenlandske gæster forskellen på dem og naturnationalparkerne. Men det er en hovedpine, som politikerne har skaffet sig selv på halsen.

Carsten Rahbek er professor ved Globe Institute på Københavns Universitet og internationalt førende forsker i biodiversitet.

- Der er ikke en finger at sætte på de 15 foreslåede områder. Det eneste problem er, at selv de batter slet ikke nok. Det samlede område på 30.000 hektar er for lidt, siger han. Men hvis regeringen holder fat i løftet om at lave 75.000 hektar urørt skov og oveni 60.000 hektar naturnationalparker. Så kan det måske begynde at ligne noget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

En offentlig nedsmeltning

Annonce