Annonce
Danmark

Nej tak til lov om mindsteløn i Danmark

Annonce

Debat: I Det Faglige Hus har vi aldrig været i tvivl om, at kommissionsformand Ursula von der Leyen mente det alvorligt, da hun ved sin tiltrædelse gav udtryk for et ønske om lovbestemt mindsteløn for alle borgere i EU.

Von der Leyen er ikke fru Hvemsomhelst i denne sammenhæng. Som tysk arbejds- og socialminister pressede hun i 2015 på for at få indført lovbestemt mindsteløn i Tyskland. Den tyske mindsteløn er i øjeblikket på 9,34 euro i timen svarende til 69,50 kr., men i nogle lande er den endnu lavere. Faktisk svinger de nugældende mindstelønninger i Europa mellem 312 og 2142 euro om måneden. Det er et spænd på mellem 2.321,50 og 15.937 kr. om måneden.

Uanset hvad er det langt under det lønniveau, som vi kender i Danmark, og mere end 3.000 kr. lavere end dagpengesatsen for fuldtidsbeskæftigede. Vi tager på det kraftigste afstand fra lovbestemt mindsteløn, både fordi det alt andet lige vil føre til forringelser for vores medlemmer, og fordi det kunne friste nogle af de mere populistiske folketingspolitikere til at føre overbudspolitik op til valgene.

Johnny Nim

Von der Leyen oplyste i sin tale forleden, at der nu kommer et forslag til direktiv om lovbestemt mindsteløn for alle borgere i EU, men at hun ville garantere, at der også bliver taget hensyn til kollektive aftalemodeller som den overenskomst, Det Faglige Hus har med Arbejdsgiverforeningen KA for op imod 15.000 ansatte på ca. 900 danske virksomheder.

Ifølge Nyhedsbrevet A4 vil medlemslande dog kun gå fri af mindstelønsdirektivet, hvis en tilstrækkelig stor del af arbejdstagerne er omfattet af en overenskomst. Ifølge Nyhedsbrevet A4 har tallet 70% været nævnt. I Danmark har 83% af lønmodtagerne på arbejdsmarkedet en overenskomst, og her trækker især det offentlige statistikken i vejret med en overenskomstdækning på noget nær 100%.

Især de tidligere LO-forbund har beskyldt Det Faglige Hus for at underminere den danske model, fordi medlemmer i tusindtal strømmer fra deres forbund over til os. I 2012 henvendte vi os til LO med ønsket om et formelt samarbejde, der på sigt skulle føre til et egentlig medlemskab. Vi fik ikke bare et afslag, men også en uanstændig behandling.

Når det i fremtiden bliver endnu mere presserende at opretholde en høj overenskomstdækning af arbejdsmarkedet, burde det vel være i alles interesse, at vi i stedet for at modarbejde hinanden samarbejder om at få så mange virksomheder og lønmodtagere som muligt dækket af kollektive overenskomster. Det forudsætter, at alle opfører sig ordentligt og respekterer hinandens overenskomster, samt en fælles erkendelse af, at både lønmodtagere og arbejdsgivere har ret til at organisere sig, hvor de selv ønsker det.

Så hvem ved, om FH pludselig er moden til et overenskomstsamarbejde mellem de ”røde” og de ”gule” nu, hvor EU puster den danske model i nakken. Min telefon er altid åben.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Espergærde For abonnenter

Tilflyttede børnefamilier kan ikke få plads i en daginstitution i deres egen by: - Det bliver et logistisk helvede

Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Helsingør

Mangel på daginstitutionspladser: Så mange børn kan ikke få en plads i deres egen by

Helsingør For abonnenter

Leder: Problemet skulle være løst for flere år siden

Annonce