Annonce
Helsingør

Nej til lort i vandet: Hemmelig kunstner slår til igen

Anonym Kunstner præsenterer snart sit værk om spildevandsudledningerne i Øresund på en gavl i Helsingørs indre by. Foto: Torben Sørensen
Spildevand i Øresund er temaet for nyt gavl-værk, der bliver afsløret om kort tid i Helsingørs bykerne.

HELSINGØR: Blå Flag markerer stranden i Danmark, hvor badevandskvaliteten er i top. Helsingørs Anonyme Kunstner tænker, at kommunen lokalt burde indføre Brune Flag – flag, som viser, at der ved denne strand bliver udledt beskidt spildevand.

Anonym Kunstner er igen blevet hyret til at lave et kunstværk af en Helsingør-erhvervsmand, og sammen valgte de spildevandsudledningerne som tema. Et værk om det emne bliver ganske snart opsat et sted i Helsingørs centrum. En badende dreng, døde fisk og en rørledning i blandt andet stål, messing og kobber er elementer i værket.

- Det er simpelthen ulækkert at forestille sig, at vi ligger og svømmer rundt i lort, eller noget der ligner, fordi der bliver ledt spildevand ud i Øresund. At det nye værk skulle have det tema er et resultat af en dialog mellem køberen og mig. Vi er begge meget interesserede i miljøspørgsmål, siger Anonym Kunstner.

Annonce

Skidt for miljøet

Som omtalt i Helsingør Dagblad udleder lokale Forsyning Helsingør-renseanlæg i stigende grad spildevand, fortyndet af regn, ud i Øresund.


Vi skyder os selv i foden ved at smadre miljøet ved udledninger

Anonym Kunstner


Ved overløb i forbindelse med kraftige regnskyl blev næsten 300.000 kubikmeter blandet regn- og spildevand udledt fra renseanlæg i Helsingør, Hornbæk og Espergærde sidste år. Det svarer til vandet i cirka 200 svømmehalsbassiner og udgør en stigning på næsten 75 procent sammenlignet med 2010.

”Vi er på vej til at ødelægge noget af det, der gør Øresund specielt. Vi ved fra mange undersøgelser, at udledningen af organisk stof går ud over diversiteten af arter. Det er simpelthen skidt for miljøet”, har chefen for Øresundsakvariet Jens Peder Jeppesen sagt til Helsingør Dagblad.

Annonce

Skyder os selv i foden

- Jeg er sikker på, at Forsyning Helsingør har en idé om hvor meget, det er i orden at lukke ud. Jeg håber, at de har styr på det. Men det er ulækkert alligevel, og det betyder noget for miljøet. Vi har værnet så meget om havmiljøet. Og vi skyder os selv i foden ved at smadre miljøet ved udledninger, siger Anonym Kunstner.

Her kan du se Anonym Kunstners værker i Helsingør

Hænder rækker op af vandet i Helsingør Havn, hvor der også under vandet ligger en mindesten for døde flygtninge

På bænke ved havnen og i bykernen sidder der værker, der forestiller skrald, spændt fast og minder os om, at vi skal passe på miljøet.

I strædet mellem Stengade og Helsingør Domkirke står Hamlets gravsten

På en gavl i Stengade kan man finde et Hus(k) Forbi-værk om hjemløse

På Simon Spies Plads er der bøger og puder-skulpturer

I Espergærde var udledningen af det beskidte vand ti gange større i 2019 end i 2010. Tendensen er skræmmende, mener kunstneren, der selv bor i Helsingørs indre by.

- Vejret bliver jo mere og mere voldsomt. Måske skal vi til at indføre et Brunt Flag på strandene, som man kan hejse, når strandene bliver lukket ved overløb, og der er for meget lort i vandet, konstaterer Anonym Kunstner.

Annonce

Hænderne i vandet

Det var hænder opsat hemmeligt og uden tilladelse forskellige steder ved Helsingør Havn, som for en håndfuld år siden første gang gjorde Anonym Kunstner kendt. Som en kommentar til den globale flygtningesituation fra kunstnerens side rakte hænderne op af vandet mod vores verden og forsøgte at gribe fat i den.

Også dengang var Anonym Kunstners identitet hemmelig. Helsingør Dagblad kan fortælle, at han er en yngre mand, som ikke ønsker at forstyrre kunsten ved selv at komme i fokus. Ved siden af kunsten passer han sit faste arbejde og sin familie.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Flygtningen Ghalia bliver ikke hjemsendt til Syrien - Jeg er lykkelig lige nu

Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Nu kan de mindes deres gamle 777'er-kammerat: 75 motorcykler fra ind- og udland kører mindetur for legenden Møller

Kultur For abonnenter

Rolf var offer for seksuelt overgreb som barn: Ny bog har vækket de grusomme minder til live

Erhverv

Helsingør smager af mere: - Vi har ambitioner om at få endnu flere med

Sport

FC Helsingør skal på besøg i vestjysk galehus uden tre skadede profiler

Helsingør For abonnenter

Selvmordstruede Marcus fik flere afslag på botilbud: Nu kritiserer Ankestyrelsen kommunen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sport For abonnenter

Helsingør-profil inden dom: Kan være alt fra uger til mange måneder

Helsingør

Lars kørte sin scooter ud på Kongevejen: - Det var meget ubehageligt, men jeg kunne ikke komme forbi hækken

Navne

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Sport

FCH skriver kontrakt med hjemmeavlet målmand

Navne For abonnenter

Mindeord: Ester fulgte med på Nørrevej til det sidste

Navne

Passage Festival blev job-inspiration: Stine og Sofie har fundet teaterforbindelsen

Annonce