Annonce
Helsingør

Ni-årig pige i god behold efter fald

Højderedning ved Feriebyen i Helsingør, hvor en ni-årig pige sad fast på skrænten. Foto: Lars Johannessen.
Stor udrykning af flere værn, da pige faldt ned af skrænt i Helsingør.
Annonce

HELSINGØR:  Den ni-årige pige, der fredag eftermiddag faldt ned ad skrænten ved Feriebyen i Helsingør, er i god behold.

Det oplyser vagtchefen ved Nordsjællands politi.

Pigen sad på skrænten og var ude af stand til selv at komme ned og var heller ikke i stand til at kravle tilbage, op ad skrænten.

Anmeldelsen kom klokken 16.01, hvor Helsingør Kommunes Beredskab med flere redningskøretøjer kørte til stedet mellem Blokhusvej og Højstrup.

Beredskabet fik hurtigt assistance fra Nordsjællands Beredskab i Kokkedal, så der var et større antal redningskøretøjer på stedet.

Pigen har i faldet slået sit ben og blev derfor i ambulance kørt til Nordsjællands Hospital i Hillerød.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce