Annonce
Helsingør

Nicolas Mortensen Årets Profil

Nicolas Mortensen i aktion for FCH. Foto: Claus Birch
Annonce

Fodbold: Nicolas Mortensen havde en plan for denne sæson. Den var at "bevise sit værd og knokle røven ud af bukserne". Det har båret frugt i en sådan grad, at kollegaerne i 2. division har kåret ham som Årets Profil i 2. division 2019/2020. Undervejs har han scoret 18 mål.

- Det har været en super sjov sæson at spille oppe i Helsingør. Vi har vundet mange kampe, vi har vundet stort, og vi har været dominerende. Og så har holdet hele vejen rundt været skarpe og været i god form, og de har haft en kæmpe del af, at jeg har fået den her kåring, fordi jeg er blevet sat op. Det er jo det, jeg gerne vil. Jeg vil gerne score mål. Om det er i 2. division, 1. division eller i Superligaen, så er det bare sjovt at score mål. Det er den samme følelse hver gang, siger han til Spillerforeningens hjemmeside.

Annonce

Ærgrer sig

Den 26-årige angriber havde i går, torsdag, sin første arbejdsdag i sin nye klub, Østers IF.

- Jeg ville rigtig gerne have spillet de sidste to kampe i Helsingør. Det ærgrer mig, at jeg ikke kan være med. Vi har prøvet at finde en løsning, men det kunne ikke være anderledes, siger Nicolas Mortensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce