Annonce
Sport

Nordsjælland Håndbold blæst ud af bavnehøj

Tobias Jørgensen og Nordsjælland Håndbold led i København fredag aften. Arkivfoto: Torben Sørensen
Efter ni sejre i træk tabte Nordsjælland Håndbold 30-38 på udebane til Ajax København fredag aften.

HÅNDBOLD, 1. DIVISION: Nordsjælland Håndbold tabte et vigtigt skridt i toppen af 1. division, da nedrykkerne tabte stort til Ajax København i Bavnehøj Arena.

Det gik galt allerede indledningen. De to hold fulgtes til 3-2 og 4-3, inden hjemmeholdet tog fat og med fire scoringer i træk på et par minutter, og der fra kom topholdet aldrig tilbage.

Tværtimod blev det kun værre og værre inden pausen, og da hornet lød var der ni mål mellem mandskaberne.

Det var alt for meget at komme tilbage fra for Simon Dahls tropper, der kun vandt anden halvleg med et enkelt mål.

En gevaldig huskekage for Nordsjælland Håndbold, der var gået ind til opgøret med ni sejre i træk. De mange gode resultater har dog ikke rystet Skive af i toppen, og da Tønder ikke kunne stille noget op mod skibonitterne, er der nu igen kun et point mellem nummer et og to.

Tønder er næste modstander for Nordsjælland Håndbold om to uger, og derefter mangler der fire runder - den næstsidste er mod Skive på udebane.

NH er allerede sikret at komme i top tre og dermed oprykningskampe til ligaen. Kun nummer et rykker direkte op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Hvad har vi lært af corona?

Annonce