Annonce
Sport

Nordsjælland Håndbold tæt på fiasko: Kisum sikrer sejr få sekunder før tid

Kasper Kisum blev den store helt for Nordsjælland Håndbold i Odense Idrætshal. Foto: Torben Sørensen

HÅNDBOLD: Med et Kasper Kisum-mål fire sekunder før tid vandt Nordsjælland Håndbold for niende kamp i træk, da 1. divisions førerhold gæstede bundholdet HC Odense, som kun har samlet fem point i 20 kampe.

Efter en for Nordsjælland Håndbolds vedkommende sjældent set tæt kamp, endte det hele med en gyser i sidste minut, hvor en tilskuertom Odense Idrætshal lagde gulv til, at hjemmeholdet udlignede med et halvt minut tilbage, og Nordsjælland Håndbold alligevel hev sejren hjem i en målfattig kamp, der endte 25-26.

Annonce

NH trak fra

20 minutter inde i kampen så det ellers ud til, at Nordsjællands sejrsvante drenge også ville køre fynboerne over, da de fra stillingen 8-8 scorede tre gange ved Carl-Emil Haunstrup og en gang ved Mikkel Palmer og dermed var foran med fire. Odense svarede igen og var kun bagud med en enkelt ved pausen.

I anden halvleg kunne NH ikke ryste det undertippede hjemmehold af, og 12 minutter før tid kom odenseanerne også foran. Nordsjælland svarede hurtigt igen og kom foran med to, inden de igen gik i stå, og Odense som beskrevet fik udlignet til sidst. Heldigvis for gæsterne var der præcision i Kasper Kisums arm til sidst, da han med sit sjette mål i kampen pakkede de to point ned i de sjællandske sportstasker.

Fredag i næste uge skal NH på jagt efter den 10. sejr på stribe, når de møder Ajax i København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Skyd bjørnen

Coronavirus

Rejsevejledninger bliver lempet - men ferierejser frarådes

Annonce