Annonce
Helsingør

Nu er Ældretelefonen åben

(Arkivfoto) Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Ældretelefonen er en telefontjeneste, som Ældre Sagen har taget initiativ til i denne særlige tid præget af corona-epidemien. Den er for ældre, der sidder isoleret derhjemme og savner selskab.

Annonce

Ensomhed: Ældretelefonen bringer mennesker sammen. Via Ældretelefonen kan man enten melde sig som frivillig telefonven eller man kan ønske at få et opkald, hvis man savner nogen at tale med, skriver Ældre Sagen i en pressemeddelelse.

Ældre Sagen har åbnet Ældretelefonen, fordi de vurderer, at der er stort behov som følge af coronaepidemien. Og fordi de dagligt gennem medlemmer, frivillige og lokalafdelinger har kontakt med mennesker, for hvem Ældretelefonen kan være et kærkomment afbræk i en isoleret hverdag.

Ældretelefonen er forankret i sekretariatet, som tager sig af henvendelser og matchning af telefonvennerne.

Ældretelefonen fungerer sammen med alle de gode lokale initiativer, som allerede er sat i gang mange steder.

Annonce

Er det noget for dig

Under coronakrisen oplever mange at blive isoleret derhjemme. Familie og venner kan ikke længere komme på besøg. Men behovet for samvær er der stadig og kontakten med omverdenen føles måske vigtigere end nogensinde.

Du kan få eller blive telefonven gennem Ældretelefonen og give et andet menneske og dig selv glæden ved at have nogen at snakke med.

Du vælger, om du gerne vil løfte røret og starte samtalen med ældre, der savner selskab – eller om du har behov for at blive ringet op og få en hyggelig snak med en telefonven.

Annonce

Tilmeld dig pr. telefon

Du kan også tilmelde dig på telefon 8282 0300, som er åben kl. 9-15, eller ved at klikke på dette link.

I bestemmer selv, hvor ofte og hvor længe I har lyst til at snakke sammen.

Måske er 10 minutters snak et par gange om ugen nok til, at man ikke føler sig så alene – måske vil du hellere have en længere samtale. Det vigtigste er, at I begge hygger jer med snakken.

Som udgangspunkt er I telefonvenner, så længe coronakrisen står på i Danmark.

red.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Sport

Bagom Bolden: Formentlig ikke set bedre

Annonce