Annonce
Helsingør

Nu er det en af Helsingørs største attraktioner: Næsten 50.000 gæster spiste her i juli

Så fyldt har Værftets Madmarked været i juli.  Foto: Lars Johannessen.
Besøgsrekord på Værftets Madmarked på havnen i Helsingør.
Annonce

HELSINGØR: 47.758 gæster. Så mange  har i løbet af juli været inde på Værftets Madmarked for ved en af langbordene at nyde italiensk, japansk, kinesisk, arabisk, japansk eller mad fra andre etniciteter. Eller en saftig burger, måske en dansk pandekage.

Værftets Madmarked er med sin dugfriske besøgsrekord i juli blevet en af Helsingørs største attraktioner, vurderet på antal besøgende.

Til sammenligning slog 148.749 gæster vejen forbi madmarkedet - på hele året.

Tallene er opgjort i forhold til et normtal, som brancheforeningen Horesta anvender.


Jeg synes, at danskerne er gode til at holde ferie i Danmark. Jeg har kunnet høre på snakken blandt alle de besøgende her, at de virkelig får noget ud af deres ophold i området

Gry Brix, direktør Værftets Madmarked i Helsingør.


- Vi har indtryk af, at det er fordi danskerne har holdt ferie hjemme i år, at vi har haft så utroligt mange gæster. Det er vi naturligvis meget glade for. Jeg synes, at danskerne er gode til at holde ferie i Danmark. Jeg har kunnet høre på snakken blandt alle de besøgende her, at de virkelig får noget ud af deres ophold i området.  De er måske i sommerhus i Hornbæk, besøger Roskilde Domkirke og mange andre steder - og os her i Helsingør, undervejs i ferien. Og så er folk gode til at bruge penge, fastslår direktøren for Værftets Madmarked, Gry Brix.

- Så er der serveret. Sommermåneden juli har været ultra travl for Værftets Madmarkeds direktør Gry Brix. Foto: Lars Johannessen.

Der er 14 mad- og drikkestader og to barer på markedet.

Værftets Madmarked bor til leje i de gamle værftshaller, der ejes af Helsingør Kommune, og den nuværende lejeperiode udløber i slutningen af 2023 med en option på yderligere to år.

- Det ville være dejligt at få en afklaring på vores lejekontrakt, så vi kan komme videre med nogle af de planer, vi har i støbeskeen. Blandt andet en tagterrasse og-eller en mezzanine. Vi ved jo ikke rigtig, hvad vi tør at gå i gang med, når vi ikke kender vores egen fremtid, siger direktør Gry Brix.

Værftets Madmarked

Siden åbningen i maj 2017 har Værftets Madmarked inviteret verden indenfor og skabt et mødested for beboere og turister. Et mødested, der bestræber sig på at skabe lokale arbejdspladser og bidrage til Helsingør Kommune.

Værftets Madmarked har lejet sig ind i Værftshallerne og lejekontrakten udløber i slutningen af 2023 med en option for yderligere to år.

Værftets Madmarked har mere en mad og drikke at byde på.

På udendørsområderne kan børn og voksne nyde tage et slag petanque på en af de to petanquebaner. Udstyret til spillet kan lånes i baren i hallen.

Derudover byder Hal 21A op til underholdning på street soccer – og basketbanerne.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce